Preben Mortensen
Født: 27-4-1945 i København
Død: 8-10-2011 (66 år) Mindebog
Gravsted: Manglende oplysning

Biografi
Preben Brunn Mortensen, tonemester og lyddesigner, tog mellemskoleeksamen på Rødkilde Skole og begyndte sin karriere i filmbranchen i 1961. Han startede på Dansk Film Co hos Olaf Böok Malmstrøm, der væsentligt lavede dokumentarfilm. Siden kom han til Saga Film i 1963 som toneassistent på "Støv for alle pengene". I disse år lavde han også lyd til flere af Poul Nyrups film. I 1965 flyttede han med Saga til Palladium i studierne i Hellerup, hvor han hurtigt blev tonemester og i de følgende 11 år lavede lyd til en lang række filmproduktioner indtil studierne lukkede i 1978. Han var bl.a. tonemester på flere af "Min søsters børn"-filmene, "Min kones ferie" og striben af sengekant-film. Efterfølgende blev han free lance og etablerede i 1978 sit eget firma Moviesound. I en årrække stod han for lydkvaliteten i biografernes anlæg og rejste land og rige rundt for at opnå det optimale resultat. Gennem såvel 80erne som 90erne var han tonemester på en række spillefilm og dokumentarfilm og han udførte i de senere år primært opgaver for Palladium med at restaurere lyd- og billedside på mange af de danske spillefilmklassikere - først til VHS-bånd og siden i forbindelse med DVD-udgivelser. Han deltog iøvrigt i opgaver hvor der var brug for lydfolk i forbindelse med større arrangementer, f.eks. i forbindelse med folketingsvalg og ved Kronprins Frederiks bryllup. Preben Mortensen havde en utrolig viden om filmbranchen og han var en venlig og hjælpsom person, der altid var parat til at øse af sin viden til andre.


Har medvirket i følgende 1 film:
Støv for alle pengene (1963)Publikum på Spritfabrikken

Har arbejdet med følgende 47 film:
Støv for alle pengene (1963)Assistent
Mellem venner (1963)Tonemester
Don Olsen kommer til byen (1964)Tone assistent
Kampen om Næsbygård (1964)Tone assistent
Een pige og 39 sømænd (1965)Tone assistent
Passer passer piger (1965)Tone assistent
Stenbroens 'helte' (1965)Tonemester
Min søsters børn (1966)Tonemester
Flagermusen (1966)Tone assistent
Smukke-Arne og Rosa (1967)Tonemester
Min kones ferie (1967)Tonemester
Min søsters børn på bryllupsrejse (1967)Tonemester
Stormvarsel (1968)Tonemester
Uden en trævl (1968)Tonemester
Jeg elsker blåt (1968)Tonemester
Damernes ven (1969)Tonemester
Den røde rubin (1970)Tonemester
Mazurka på sengekanten (1970)Tonemester
Tandlæge på sengekanten (1971)Tonemester
Rektor på sengekanten (1972)Tonemester
Motorvej på sengekanten (1972)Tonemester
Romantik på sengekanten (1973)Tonemester
Pigen og drømmeslottet (1974)Tonemester
Piger i trøjen (1975)Tonemester
Der må være en sengekant (1975)Tonemester
Julefrokosten (1976)Tone mix
Hopla på sengekanten (1976)Tonemester
Sømænd på sengekanten (1976)Tonemester
Piger til søs (1977)Tonemester
Firmaskovturen (1978)Tonemester
Lille spejl (1978)Tone mix
Walter og Carlo - op på fars hat (1985)Tonemester
Sidste akt (1987)Tonemester
Mord i Paradis (1988)Tonemester
Jydekompagniet 3 (1989)Tonemester
Høfeber (1991)Tonemester
Bare løgn! (1991)Tone mix
Jesus vender tilbage (1992)Tone assistent
Russian Pizza Blues (1992)Tonemester
De frigjorte (1993)Tonemester
Den russiske sangerinde (1993)2nd-unit tonemester
Krummerne 3 - Fars gode idé (1994)Tonemester
Min fynske barndom (1994)Tonemester
Kærlighed ved første desperate blik (1994)Tonemester
Sunes familie (1997)Tonemester
Seth (1999)Tonemester
Slip hestene løs (2000)Ekstra lyd

Har arbejdet med følgende 5 TV serier:
TaxaTonemester
En by i ProvinsenTonemester
LandsbyenDubbing og mix, Tonemester
Station 13Tonemester
Russian Pizza BluesTonemester

Har arbejdet med følgende 1 julekalendere:
Brødrene Mortensens jul (1998,2002,2021)Tonemester

Har arbejdet med følgende 1 tegnefilm:
Strit og Stumme (1987)Tonemester