BiografiHelle Hertz, skuespiller, der ikke har nogen skuespilleruddannelse, er datter af grosserer Kay Bernhard Hertz (1908-2002) og hustru Arnolda Nielsine Viola Hertz (født Eistrup) (1911-1997). Hun var oprindelig fotomodel og blev opdaget af teaterdirektøren
Stig Lommer, der var kæreste med hende storesøster
Lone Hertz. Hun var Lommerpige fra 1960-1964 på ABC-teatret. Som teaterkunstner debuterede hun i 1963 i "Indiskret" sammen med
Buster Larsen. I de næste 10 år var hun tilknyttet Det Ny Scala, Allé-scenen og Gladsaxe Teater. Hun fortsatte lystspilkarrieren på Det Ny Scala og udviklede talentet yderligere på Gladsaxe Teater, hvor hun for alvor brød igennem i "En femling kommer sjældent alene". I 1968 havde hun radiooptræden i den populære familieserie "Karlens Kvarter", hvor hun i 5 år spillede teenagedatteren Tina. Hun var ansat på Det Kongelige Teater i 1974, 1978 og igen fra 1987. Blandt mange roller har hun fx. spillet i "Hvem er bange for Virginia Woolf", "Hesteguden", "De forkerte", "Den indbildt syge" og "De lystige koner i Windsor". På TV spillede hun i "Tre Søstre", ligesom hun i 1980erne havde hovedrollen i TV-serien "Mor er major". Et højdepunkt var titelrollen i "Claire Lacombe", der i 1989 indbragte hende Henkel-prisen. Siden var hun i 1992 med i "Blodbryllup" - i Lars Norén-dramaerne "Dæmoner" og "Døgnvæsenet" og i "Alle mine sønner". På film havde hun titelrollen i "Helle for Lykke". Hun er søster til skuespilleren
Lone Hertz og halvsøster til kabaretkunstneren
Tony Rodian. Hun blev den 11. april 1963 gift i Frederiksberg Kirke med kollegaen skuespilleren
Christoffer Bro og sammen har de børnene
Anders Peter Bro,
Nicolas Bro og
Laura Bro, der alle er blevet skuespillere. Ægteskabet med
Christoffer Bro blev opløst i 1978 og derefter dannede hun i 16 år par med Betty Nansen Teatrets direktør Henrik Hartmann (07-01-1952).