Ellen Rovsing
Født: 9-6-1889 i Asminderød
Død: 20-2-1960 (70 år)
Gravsted: Svaneke Kirkegård

Billede af Ellen Rovsing
Biografi
Ellen Henriette Marie Rovsing var datter af læge, senere professor Niels Ivar Asmund Rovsing (1850-1909) og hustru Julie Frederikke Henriette Dithmer (1856-1909). Hun blev uddannet på Det Kongelige Teaters elevskole og debuterede i 1908 på Det kgl. Teater i "Tunge Veje". Senere var hun ved Casino, Dagmarteatret og Det ny Teater. Hun havde på en lang række turnéer i provinsen stor personlig succes. På scenen skabte hun bl.a. figurer som Støvlet Kathrine på Dagmarteatret i samspil med Elith Pio som monarken Christian VII - og som Grethe i "Kærlighed uden strømper". Hun medvirkede helt sporadisk i film, men huskes især for sit suveræne spil i rollen som den onde stedmoder Miss Murdstone i A.W. Sandbergs "David Copperfield" fra 1922. Hun blev kendt over hele landet på sin rolle som Gerda i Jens Lochers ugentlige radiosketches "Familien Hansen", der fra 1929 til 1949 blev sendt i Danmarks Radio. Ellen Rovsing blev den 12. december 1913 gift i København med skuespilleren og sceneinstruktøren, dr. phil Egill Rostrup. Hun er mor til sceneinstruktør og dramakonsulent Asmund Rostrup.


Har medvirket i følgende 1 film:
Millionærdrengen (1936)Ansat hos tante Fanny

Har medvirket i følgende 4 stumfilm:
Store forventninger (1922) 
David Copperfield (1922) 
Byens Don Juan (1923) 
Lille Dorrit (1924)