Jens Locher
Født: 10-3-1889 i København
Død: 22-6-1952 (63 år)
Gravsted: Tibirke Kirkegård - Nordsjælland

Billede af Jens Locher
Biografi
Jens Thilson Locher var søn af marinemaleren, professor Carl Ludvig Thilson Locher og hustru Anna Marie Frederikke, født Güllich. Han blev student fra Slomanns Skole i 1907 og cand.phil. i 1908. Som ung kom han i 1909 ind i journalistikken og var gennem mange år en stærkt benyttet medarbejder ved de Ferslewske Blade. Efter en periode som direktør for Nordisk Film 1927-28 gik han over til det Berlingske Hus, hvor han blev chefredaktør af BT i 1936. I årenes løb skabte han sig en position som dramatiker og hans mange lystspil og farcer, fx. "Den sørgmuntre barber" og "Kanolle" blev ikke blot spillet herhjemme - men også på en lang række udenlandske scener. I 1929 startede han radioserien "Familien Hansen". Jens Locher foretog mange rejser og havde længere ophold i forskellige eutopæiske lande. Han blev gift den 1. november 1913 i Frederiksberg Kirke med med Helga Locher, født Mentz (f. 05-11-1889).


Har arbejdet med følgende 5 film:
Far betaler (1946)Efter skuespil af
Den stjaalne minister (1949)Manuskript
Fodboldpræsten (1951)Efter roman af
Mor skal giftes (1958)Ide
Tre må man være (1959)Efter skuespil af

Har arbejdet med følgende 5 revyer:
Den sørgmuntre barber (1924)Tekst
Kanolle (1925)Tekst
Med fuld musik (1926)Tekst
Casino Revyen (1932)Tekst
Nørrebro revyen (1948)Tekst