BiografiBirgitte Simonsen, skuespiller, der er datter af entreprenør Wilhelm Johannes Simonsen (død 1996) og hustru Esther Margrethe Simonsen (født Jespersen) (død 2001), ville være skuespiller allerede fra 12-års alderen. Hun blev uddannet fra Skuespillerskolen ved Aarhus Teater 1984 og var ansat ved samme teater indtil 1987. Derefter var hun engageret til Det Kongelige Teater fra 1987 til 2004, vekslende med engagementer på andre teatre, fx.
Betty Nansen Teatret og Husets Teater. Desuden har hun haft roller på Gladsaxe Teater, Grønnegårds Teatret og Folketeatret. Hun har bl.a. spillet Rosalinde i "Som man behager", Marianne i "An der Schönen Blauen Donau", Adela i "Bernardas hus", Desdemona i "Othello", Constance i "Egelykke" og Tora i "Billedmagerne". Sidstnævnte rolle, som hun spillede på
Betty Nansen Teatret, var stærkt medvirkende til at hun fik den fornemme Lauritzen-pris i 2000. Birgitte Simonsen var gennem 18 år gift med instruktør
Giacomo Campeotto (f. 20-09-1964), søn af skuespillerinde
Ghita Nørby og sanger
Dario Campeotto. Parret arbejdede bl.a. sammen om de populære børnefilm om "Tempelriddernes skat". Ægteskabet blev opløst i 2008.