BiografiAage Steffensen, revyforfatter, der var søn af handelskontorist Johannes Christian Martin Steffensen og hustru Fanny Aurelia Jørgensen, ville oprindelig være skuespiller, men hans væsentligste talent blev opdaget af
Oscar Holst, der brugte hans viser og satte ham i forbindelse med den svenske revykonge Karl Gerhard, der i egne oversættelser sang mange af hans viser til succes. Flere revydirektører fik derefter øje for hans evner og Aage Steffensen, der blev kaldt "Stef", kom siden til at sætte et stærkt præg på den danske revyscene. I løbet af 40 år blev det til mere end 3000 viser, indtil sygdom tvang ham til at slutte som revyforfatter. Aage Steffensen var bl.a. kendt for "Dyrtidsvisen" (Tivoli Varieté, 1916) og "Manden på risten" fra Apollo Revyen 1936. Han var gift med skuespillerinden Ruth Steffensen (19-04-1893 - 10-12-1918) og blev i andet ægteskab gift den 3. april 1921 med skuespillerinden Astrid Janzen (22-08-1890 - 10-07-1978). Han var far til trommeslageren John B. Steffensen (25-04-1912 - 20-05-1988).