Carl Rald
Født: 28-4-1935 i Frederiksberg
Død: 22-6-2006
Gravsted: Manglende oplysning
Biografi
Carl Rald blev student i 1954 og ansat på Nordisk Films Kompagni fra 1954-63 først som instruktørassistent, siden som produktionsleder og det sidste år som atelierchef. Han var produktionschef for Rialto Film 1964-65 og fra 1. juli 1966 produktionsleder for Den Danske Filmskole. Han etablerede filmselskabet Scanra Film, hvis opgave var at assistere udenlandske produktioner i Danmark. Før han i 1976 flyttede til Tucson i USA tilbragte han seks år i Dar-es-Salam i Tanzania og opbyggede det tanzaniske film institut for Unesco. Carl Rald blev uddannet som arkitekt ved University of Arizona, hvor han siden også underviste og inspirerede mange unge arkitekter. Gennem hele sin karriere i Tucson var han en stærk fortaler for energieffektivitet. Han arbejdede som konsulent på at optimere energieffektivitet i privatboliger og han var senere medejer af Richard Larry Medlin Arkitekter Inc., der bl.a. forhandlede installationer til solenergi, ligesom han deltog i Solar Store - en butik, der var ejet af hans hustru. Carl Rald var desuden en lidenskabelig akvarelmaler. Carl Rald blev den 10. oktober 1957 gift på Frederiksberg Rådhus med cand.pharm. Kirsten Inge-Lise Hansen (f. 05-08-1932)