Biografi
Gustav Frands Wilzeck Winckler, sanger, der var søn af Olga og Frands Winckler, havde i 3 årtier en helt central placering i dansk populærmusik. Først og fremmest som sanger, men efterhånden også som pladeproducer, komponist, musikforlægger og tekstforfatter. Som ni-årig blev han optaget i Københavns Drengekor og blev musikuddannet på Sankt Annæ Gymnasium. Efter skolen kom han i lære som maskinarbejder på en vaskemaskine-fabrik men sluttede allerede efter cirka fire måneder. Derefter var han ansat ved mejeriet Enigheden og som arbejdsdreng på en elevatorfabrik inden han stod i lære som maler hos sin far. I slutningen af 1940erne vandt han flere amatør- og talentkonkurrencer og i februar 1950 fik han to måneders engagement i Hollænderbyen på Amager. I juni 1950 debuterede han i radioserien "Unge kunstnere" og kom med i Volmer-Sørensens radioudsendelser "Sweet og Swing", hvor han begyndte et samarbejde med den garvede refrainsangerinde Raquel Rastenni (21-08-1915 - 20-08-1998), som han fik flere pladesucceser sammen med op gennem 1950erne og 1960erne. Han havde i 1950 også sin grammofonpladedebut med "C'est si bon" og fik sit første store hit med "It's Magic". Gustav Winckler fik kontrakt med pladeselskabet Tono og fik i 1952 et gennembrud på grammofonplade med "Hør på min sang" Han medvirkede i radioudsendelserne "Musik for millioner" og "Lykkeposen" og blev snart fast inventar i radioens ønskekoncerter. Gustav Winckler fik engagement på restaurant Nationalen i Stockholm som førte til månedlange turnéperioder i de svenske folkeparker. Han medvirkede i den vesttyske film "Christel", hvor han under navnet Gunnar Winckler optrådte med schlageren "Zwei blaue Augen", der blev årets filmmelodi i Vesttyskland i 1956. Senere blev han også lanceret i England under navnet Sam Payne. Gustav Winckler blev herhjemme den førende refrænsanger, som fast blev spillet i radioens Giro 413 udsendelser i et kvart århundrede. Han indspillede mellem 1950 og 1979 mere end 1400 grammofonplader og medvirkede i et hav af radioudsendelser og solistoptrædender over hele landet. Det var schlagere som "Hvide måge", "Send en hilsen hjem med en buket violer", "Lykkens sol vil aldrig helt gå ned" (sammen med Grete Klitgaard), "I huset derhjemme", "Jeg vil vente ved telefonen", "Zigeuner, zigeuner", "Den mørke landevej", "Dernede i dalen", "Hver gang du smiler lidt til mig", "Danse med dig ind i lykken", "Hjem, jeg ville så gerne", "Bytte partner", "Jeg kommer i nat under balkonen", "Minderne er skabt af dig", "En ærlig, kærlig, særlig herlig sommer", "Blå roser til en blond pige", "Den lille gyldne ring" "Gem et lille smil til det bli'r gråvejr" og "Lidt go musik gør alle men'sker glade". I 1957 vandt han sammen med Birthe Wilke det danske Melodi Grand Prix med melodien "Skibet skal sejle i nat" og blev nummer tre ved det internationale Melodi Grand Prix. At de ikke vandt konkurrencen, skyldtes angiveligt, at det lange kys, parret sluttede sangen med, skulle være faldet de katolske landes juryer for brystet. Gustav Winckler startede i 1960 musikforlaget Winckler, der med tiden kom til at omfatte en lang række danske udgivelser med forskellige solister. Virksomheden blev senere i 1970 omdannet til Gustav Winckler Aps. I 1962 blev han samtidig indspilningschef og producer for pladeselskaberne Sonet og Storyville og begyndte efterhånden at skrive musik og tekster til andre solister. Han anvendte i den forbindelse pseudonymer som Ray Hopkins, Walther Lance, Kim Holter og Claus Holm. I 1964 oprettede han pladeselskabet Life Records sammen med musikeren Harry Felbert. I 1964 og 1966 deltog han igen i det danske Melodi Grand Prix med sangene "Ugler i mosen" og "Salami". Sidst i 1960erne og i 1970erne var han i lange perioder hovedsolist og en populær kunstner i radioserien "Palmehaven", ligesom han til stadighed var på Dansktoppen. I begyndelsen af 1970erne havde han bl.a. sammen med Bent Werther stor succes, da de under navnet Gustav og Bent turnerede landet og optrådte med sange som "Bugtalersangen", "Bare der er sol i dine øjne" og "Hønsefarmen". Sammen med broderen Jørgen Winckler var han i 1974 med i Sans Souci revyen og i 1976 i Prater-Revyen i København hos Ole Nezer og Robert Arnold. I 1977 optrådte han i Cirkusrevyen bl.a. med figuren fra den kendte Tuborg-reklame ligesom han i et supermusikalsk nummer swingede sammen med Otto Brandenburg og Per Pallesen som Brødrene Møller. Samme vinter var han med i operetten "Den glade enke" på Det ny Teater. I 1978 var han med i Holstebro-Revyen, hvor han sang sin egen komposition af Admiralvisen. I 1978 købte Gustav Winckler en gammel købmandsgård i Thy og overtog sammen med Else Hansen forpagtningen af Terndrup Kro. Gustav Winckler blev dræbt ved en færdselsulykke, da et glatføreuheld på hovedvej A 13 mellem Hvam og Thorning syd for Viborg satte en stopper for hans liv. Bilen kom i skred og havarerede og han blev dræbt ved ulykken. Gustav Winckler, der boede i et 270 år gammelt bondehus i Mosede, blev den 5. september 1951 gift på Københavns Rådhus med korrespondent Inge Birthe Tefke Mortensen (15-09-1930 - 24-09-2002) og parret fik tre børn, heriblandt Michael Winckler (f. 1956), der ligesom faderen blev sanger.