Biografi
Harald Martin Bergmann Madsen eller Bivognen, skuespiller, blev født i Silkeborg som søn af skomagermester Mads Madsen og hustru Johanna Jensen. Lige fra barnsben interesserede han sig for cirkus og fik mange gymnastiske færdigheder. Han var desuden meget musikalsk. Familien regnede med at hans fremtid lå inde for musikken, men Harald ville være artist. Efter sin konfirmation fik han lov til at rejse med Cirkus Miehe, som dengang var kendt i hele Skandinavien. Det var hårde, men lærerige år for Harald. Han blev en habil rytter, balance- og trapezkunstner og blev oplært som akrobat og slangemenneske. I 1915 kom han med i en klovnetrio og optrådte i et klovnenummer "Brødrene Miehe" eller "De 3 Mieher" sammen med makkerne August Miehe og dennes svoger Kristian Rehder. Trioen optrådte med stor succes i flere cirkus under første verdenskrig. Det var i denne periode at han fik tilnavnet Miehe Madsen. Det var imidlertid et liv med mange klø, og slet ikke så romantisk, som han havde forestillet sig. Siden rejste han som varietekunstner på turnéer i Skandinavien. Han debuterede på film i Sverige i 1917 i rollen som kandidat Lampe i Mauritz Stillers "Alexander den Store", men vedblev at arbejde som cirkusklovn i Cirkus Schumann i København. Her fik Lau Lauritzen sen. øje på Harald Madsen, og han blev i 1921 engageret til Palladium som filmskuespiller. Dermed startede Harald sin karriere som Fyrtårnets - alias Carl Schenstrøm - trofaste følgesvend Bivognen. Ud over de danske Fy og Bi-film indspillede Harald Madsen og Carl Schenstrøm også deres vagabond-film i udlandet, dvs. Sverige, Tyskland, Østrig og England. Komikerparret opnåede verdensberømmelse som det første internationalt kendte filmkomikerpar, bl.a. som Pat & Patachon i Tyskland, Long & Short i England, Doublepat et Patachon i Frankrig, X ed Y i Italien, Huru ex Ziru i Ungarn, Ole and Axel i USA, Fyrtårnet och Släpvagnen, Wat & Half Wat m.fl. Da tonefilmen brød igennem, betød det slutningen på deres storhedstid, der varede fra 1921-1930. Han medvirkede i den tyske film "Tausend Worte Deutsch" fra 1930. Han ophørte med filmarbejde på grund af sygdom. Harald Madsen led i perioder af forfølgelsesvanvid og tvangstanker om, at filmselskabet Palladium efterstræbte ham med deres dødstråler fra projektørene. For at beskytte sig mod disse angreb gik han med blyplader på brystet og kulbuerør i bukselommerne. De sidste år af hans liv var præget af sygdom. Han ville partout have sin egen cirkus og satte i 1934-35 en del af sin filmkapital i cirkus Miehe-Madsen, hvor han selv optrådte i trioen "Brødrene Miehe", men han mistede på projektet alle sine penge. Efter 1937 optrådte han i cirkusmanegen i beskedne roller og i 1939 forsøgte han sig igen med sit eget cirkus "Cirkus Bergman Madsen". Det gik dog ikke godt for det lille cirkus, der også blev årsag til, at han mistede alt, hvad han ejede og havde sparet sammen. Han måtte sælge cirkus og betale dyre erstatninger til sine artister for kontraktbrud. Derefter måtte han nøjes med at optræde i manegen i andre forestillinger og i mere beskedne filmroller. Han forsøgte sig også et par gange med et comeback ved filmen. Filmen "I de gode gamle dage" var tænkt som et come back for Fyrtårnet og Bivognen, men den blev deres mislykkede afsked med det hvide lærred. Under krigen optrådte han som cirkusklovn i Cirkus Benneweis. Harald Miehe Madsen døde som en fattig og nedbrudt mand efter et langt og smertefuldt sygeleje. Han blev den 10. marts 1924 gift på Københavns Rådhus med artist og skuespillerinde Anna Ingeborg Helga Sandberg, kaldet Inga (11-08-1892 - 04-01-1974), der var datter af den svenske skuespiller og teaterdirektør Johan August Sandberg (17-02-1842 - 01-09-1901). De havde truffet hinanden i Cirkus Adolphie i Sverige, hvor Inge Madsen optrådte som danserinde. Efter at Inga Miehe Madsen var blevet alene optrådte hun i et par sæsoner som syngepige i "Sommerlyst" på Bakken.