Dyrehaven (officielt Jægersborg Dyrehave) er en skov nord for København. Den er på ca. 1.100 ha. Den grænser mod nord op til Jægersborg Hegn, som indtil 1832 var en del af Dyrehaven.
Ved alle indgange findes de karakteristiske røde porte. Den mest benyttede, Klampenborg port, ligger lige ved Klampenborg Station. Alle portindgange ligger ved et porthus til skovløberen. Husene er bygget efter samme model.
Dyrehaven er udpeget som naturskov. Det betyder at beskyttelse af naturen går forud for dyrkning af træ. Gamle træer fældes kun, hvis de er til fare for publikum.
Dyrehaven danner også ramme om Eremitageløbet og Hubertusjagten.
Ulvedalene er et bakket område i Dyrehaven. Ulvedalene er kendt for sine sommerspil, hvor Det Kongelige Teater rykker udendørs, og sætter stykker i scene i det smukke naturområde.
Til tv-serien "Krøniken" optog man scenen, hvor Erik overrumpler Ida med at ville forære hende en ring, ved egetræet "Ulvedalsegen" i Jægersborg Dyrehave. (Kilde: BT 01-02-2004 og
“Klar til optagelse... Action!” på naturstyrelsen.dk)
Egetræet står i øvrigt meget tæt på det sted, hvor Danmarks Radio i sin tid gravede nedgangen til "Hullet i jorden". Det hul, hvorfra Poul og Nulle sendte deres berømte - og berygtede - julekalender.
Stumfilmen "Den Stærkeste" (1912) er bl.a. optaget ved Hjortekærdammen i Dyrehaven (Kilde: Dansk Stumfilm I af Marguerite Engberg, side 365
De mørke middelalderskove i filmen "Oskar og Josefine" er i virkeligheden skovene ved Lejre på Midtsjælland og Dyrehaven ved København. (Kilde: "Klar til optagelse … Action!" på naturstyrelsen.dk
Indledningen til julekalenderen "Jul og grønne skove" er fra Dyrehaven.
Dyrehaven blev brugt som lokation i filmen "Der var engang" (Kilde: DFI)
Dyrehaven er brugt som lokation i tv-serien "Carmen Curles" 1. sæson