Hulda Didrichsen
Født: 2-2-1878 i København
Død: 11-6-1961 (83 år)
Gravsted: Holmens Kirkegård - Østerbro

Biografi
Hulda Anna Marie Dagmar Didrichsen, der var datter af konditor Axel Peter Christian Didrichsen og hustru Ane Køster, debuterede allerede i 1896 på Dagmarteatret, hvor hun i Riis-Knudsens direktørtid spillede en lang række ungpigeroller. Hun spillede derefter i provinsen og siden på Casino, hvor hun spillede folkekomedier. Hun havde endvidere engagementer på Det ny Teater og fik i et par sæsoner store og betydningsfulde roller på Odense Teater, bl.a. som Leonora i "Henrik og Pernille" og Gertrud i "Milepæle". Hun kom derfra i 1913 til Aarhus Teater, hvor hun ikke kom frem i forreste række, men gennem tre sæsoner hævdede sig i mindre roller som Madam Oles i "I Rungsted Kro" og Bodil Faster i "Manden på Højriis". Blandt andre roller huskes hun som Valborg i "Axel og Valborg", Ragnhild i "Svend Dyrings hus" og som Kirstine i "Dansen på Koldinghus" hos Trap Walther på Odense gamle Teater. Også på Betty Nansen Teatret spillede hun i et betydeligt repertoire og var knyttet til dette teater i fru Nansens sidste 15 sæsoner. Derefter havde hun i nogle år engagement på provinsturné. Derefter sagde hun scenen farvel, men man kunne af og til høre hende i radioens hørespil. Gravsten fotograferet på Søndermark Kirkegård. Senere flyttet til Holmens Kirkegård.

Gravstedsfoto: Copyright Finn Larsen


Har medvirket i følgende 1 film:
Familien Swedenhielm (1947)Påklæderske

Har medvirket i følgende 1 revyer:
Betty Nansen Teatret 1932

Har medvirket i følgende 1 stumfilm:
Afgrunden (1910)