Guld og grønne skove Lystspil. 24/1-1958 83 min. Farve. DVDVHS
Beskrivelse I de danske farvande findes et utal af øer - store som små. Denne historie handler om 2 naboøer. Den store Hvenø og den lidt mindre Birkø. Her regerer sognefogeden Christian (Axel Bang), der helt suverænt træffer alle afgørelser, både for sin kone Martha (Henny Lindorff) og sønnen Theo (Verner Tholsgaard) samt øens befolkning. En dag sker det utænkelige - midt i Birkø's middagspause: Jensigne (Anne Henriques Nielsen), som passer øens telefoncentral, bliver vækket i sin middagssøvn. Pastor Breining (Einer Reim) ønsker at tale med sognefogeden. Jensigne er øens levende avis. Ingen samtale går hendes øren forbi. Denne samtale er en sensation, som hun straks iler videre med. Theo, postmester Lars Peter's (Ole Larsen) søn Ole (Mogens Viggo Petersen) og Købmanden Anton's (Valsø Holm) søn Hans (Cay Christiansen), har bedt Præsten om at lyse til ægteskab for dem og Sognefogeden på Hvenø, Søren's (Karl Stegger) 3 døtre, Rigmor (Hanne WintherJørgensen), Marie (Hanne Ribens) og Anna (Judy Gringer). Christian bliver rystet, da han møder op hos præsten og bliver konfronteret med de unge mænds beslutning: Hvis de ikke får forældrenes samtykke, rejser de fra øen. Christian beslutter at tage til Hvenø. Det er 28 år siden, at nogen fra Birkø har sat deres ben på Hvenø. Der har i al den tid været kold luft mellem de 2 øer. Selvom Christian kommer i al fredsommelighed, er Søren ikke særlig forhandlingsvenlig. Årsagen til fjendtlighederne bunder i, at de 2 rivaler har en forskellig opfattelse politisk, såvel som udviklingsmæssigt. Søren kan ikke lade være med at prale over fremskridtet på Hvenø, og samtidig nedgøre Birkø's mangel på samme. Det ender med, at Søren og Christian skilles i vrede. Søren godter sig over sin sejr over arvefjenden. Christian er derimod meget deprimeret. Skolelæren (Keld Markuslund) er amatør geolog. Ved en gammel brønd finder han forekomster af olie, og så ta'r udviklingen fart. American Super Oil Company gør landgang på Birkø med en masse teknisk udstyr og mange mennesker, under ledelse af dansk-amerikaneren Billy (Jørn Jeppesen). Den før så fredelige ø er blevet til et summende inferno. Billy slår sit hovedkvarter op i Christians gård, og ansætter postmesterens kone, Thyra (Else Marie Hansen), som sin sekretær. Amerikanerne sparer ikke på deres dollars og pludseligt skal kronen ganges med 7. Alle på Birkø får del i den velstand, der strømmer ind over øen. Jensigne, som er født på Hvenø, holder Søren orienteret om udviklingen. Det får Søren, godt hjulpet af sine døtre, til en dag at tage til Birkø. Med forundring og misundelse betragter han den forandring, der er sket på øen. Han opsøger Christian for at gøre afbigt, men Christian føler sig ovenpå, og det fornøjer han at sige ”tak for sidst”. Med hjælp af organist Mattis (Vilhelm Henriques), får de unge mænd fat i postbåden. De vil bortføre pigerne, men Søren overrasker dem og mod alle forventninger, lader han dem overnatte hos sine piger. Nu er det Søren, der har trumferne på hånden og endelig fastsættes datoen for bryllupperne. Det viser sig, at der ikke findes olie i Birkø's undergrund. Da Søren erfarer dette, aflyser han bryllupperne. Men så ta'r Billy og hans folk affære. Søren bliver hentet i en helikopter, som bliver svævende 10 m over hans roemark, indtil han er mør og giver sin velsignelse. I mellemtiden er pigerne afhentet standsmæssigt og med fuld musik afleveret i kirken. Piloten forbarmer sig over Søren og bringer ham til kirken. Her forenes Christian og Søren og begraver stridsøksen. Endelig efter mange forhindringer og bryderier kan de unge få hinanden.
27/2-2023 på TV2 Charlie
20/2-2022 på TV2 Charlie
30/5-2021 på TV2 Charlie
12/4-2021 på TV2 Charlie
1/2-2021 på TV2 Charlie
4/10-2020 på TV2 Charlie
1/7-2018 på TV2 Charlie
15/3-2018 på TV2 Charlie
23/11-2017 på TV2 Charlie
14/9-2017 på TV2 Charlie
18/5-2017 på TV2 Charlie
2/2-2017 på TV2 Charlie
20/12-2016 på TV2 Charlie
1/12-2007 på TV2 Charlie
30/12-2006 på TV2 Charlie
22/10-2006 på TV2 Charlie
13/6-2006 på TV2 Charlie
5/3-2006 på TV2 Charlie
Iøvrigt:
Optaget på øen Omø (syd for Skælskør) med lokale statister, deriblandt fhv. fisker Sofus Iversen, der drev et pensionat på øen.