Else-Marie Juul Hansen
Født: 19-10-1904 i København
Død: 12-8-2003 (98 år)
Gravsted: Bispebjerg Kirkegård - Kbh (fællesgrav)

Billede af Else-Marie Juul Hansen Billede af Else-Marie Juul Hansen Billede af Else-Marie Juul Hansen
Biografi
Else Marie Juul Hansen, skuespillerinde, var datter af en velhavende skotøjshandler Hans Frederik Hansen (1875 - 1946) og hustru kammerpige Maren Jensigne Nielsen (1875 - 1951). Hun var oprindelig danserinde på Pantomimeteatret i Tivoli, hvor hun gradvist avancerede til rollen som Columbine. Else Marie deltog i kurser for "Actors and Producers" i London og Stratford on Avon. Hun fik en sensationel debut som operettesangerinde i 1927 på Fønix Teatret i "No No Nanette" og spillede derefter et utal af store roller ved forskellige københavnske scener. Hun havde en række hovedroller i operetter både i København, fx. Casino, Apollo Teatret - i provinsen samt i Norge og Sverige. I 1929 spillede hun "Den glade enke" med Arne Weel som Danilo og senere med Erling Schroeder i samme rolle på Frederiksberg Teater. I 1936 og 1937 medvirkede hun i Helsingør-Revyen. Derefter fulgte store år på Nørrebros Teater, hvor hun i årene 1938-43 sammen med Hans Kurt blev det ubestridt mest populære operettepar i Danmark, startende med "Balalejka" i oktober 1938 og med det helt store og afgørende gennembrud i "Bajaderen". De havde bl.a. succes'er med "Mig og min pige", "Cornevilles klokker", "Grevinde Maritza", "Czardasfyrstinden", "Sæson i Salzburg", "Valsedrømme", "Dollarprinsessen", og "Zigøjnerbaronen". I komedien "Grevinden af Nørrebro" sang de i 1943 til bydelens hyldest "Nørrebrosangen". I et par sæsoner 1944-1946 var hun på Det Ny Teater, hvor Else Marie fik succes sammen med Max Hansen i "Sommer i Tyrol". I 1944 fejrede hun og Hans Kurt deres livs største succes som grev Danilo og Hanna Glawari i "Den glade enke". Sammen optrådte de omkring 1000 gange på Det Ny Teater, hvor de sammen bl.a. sang Kai Normann Andersens og Børge Müllers "Skønnest af alt" og hvor Else Marie gav sit klassiske foredrag af "Viljasangen". Hun gav koncerter i Odd-Fellow Palæet og overalt i Danmark. I 1948 blev Else Marie og Hans Kurt genforenet på Nørrebros Teater i operetten "Gadeprinsessen" og hun spillede for sidste gang sammen med Hans Kurt i "Oklahoma" på Nørrebros Teater i 1949. Hun havde håbet på at få rollen som Annie i "Annie Get Your Gun" på Nørrebros Teater, som hun i stedet kom til at spille på Aarhus Teater. I 1946 medvirkede Else Marie i Stig Lommers Tivoli Revy. Senere havde hun roller af såvel lystig som alvorlig art på Allé-Scenen, på Frederiksberg Teater og Det ny Scala. Hun sang som gæst på Odense Teater Mimi i operaen "Bohême" i 1948. Senere spillede hun mange karakterroller i en række skuespil, bl.a. i "Sladder", i "Nøddebo Præstegård og i "Afdøde Jonsen". Hun blev den 23. december 1952 gift i Solbjerg Kirke med den 20 år yngre skuespiller Holger Juul Hansen. Ægteskabet blev opløst i juli 1965, men de bevarede et varmt venskab hele livet. Else Marie medvirkede i en lang række film, men for det meste kun i biroller. I 1930 og 1939 medvirkede hun i de svenske film "När rosorna slå ut" og "Rosor varje kväll". Hun var glimrende som den strenge priorinde i "Frøken Nitouche" fra 1963 og de fleste vil huske hende i TV-serien "Matador", hvor hun spillede den snobbede konsulinde Holm. Else Marie har også medvirket i "Huset på Christianshavn" og "En by i provinsen" og hun har indsunget omkring 200 grammofonplader.


Har medvirket i følgende 35 film:
Bag Københavns kulisser (1935)Dido - primadonna ved Centralteatret
Mille, Marie og mig (1937)Vibeke - Studiekammerat til Clausen
En pige med pep (1940)Frk. Kielberg - lournalist
Sørensen og Rasmussen (1940)Anne - pige hos Parsberg
Vagabonden (1940)Inger Jessen - landsretssagfører
En søndag paa Amager (1941)Inger - datter af Jepsen
Man elsker kun een gang (1945)Susanne Søborg - Hans kone
Himlen er blå (1954)Bella
Tre finder en kro (1955)Betty - krokone
Jeg elsker dig (1957)Fru. Sylvia, enke i den farlige alder
Guld og grønne skove (1958)Thyra - hans kone
Verdens rigeste pige (1958)Frk. Bartholin
Kærlighedens melodi (1959)Elisabeth - hans kone
Pigen i søgelyset (1959)Agnes Møller - Jonnas mor
Eventyrrejsen (1960)Tulle - hans kone
Komtessen (1961)Fru Willumsen - Jordemoder
Ullabella (1961)Johanne Kirchhoff, skoleinspektrice
Drømmen om det hvide slot (1962)Gertrud - Gokke
Frøken Nitouche (1963)Karoline - priorinde - Alfreds søster
Alt for kvinden - (Greven på Liljenborg) (1964)Henriette - enkegrevinde
Mor bag rattet (1965)Dagmar Hummeltofte - Lykkes mor 'gammel'
Slå først, Frede (1965)En dame
Hold da helt ferie (1965)Mormor
Gys og gæve tanter (1966)Emma, Johannes søster
Jeg er sgu min egen (1967)Christians mor
Smukke-Arne og Rosa (1967)Fru Jensen
Mig og min lillebror (1967)Sofie Olsen, Jens' mor
Mig og min lillebror og storsmuglerne (1968)Sofie Olsen
De røde heste - 1968 (1968)Konstance - hans søster
Stine og drengene (1969)Mime - Stines mormor
De fem og spionerne (1969)Fru. Sanders
Nøglen til Paradis (1970)Agnes Kirkegård - kontorchef I kirkeminsteriet
Rend mig i revolutionen (1970)Fru Johansen
Olsen-banden ser rødt (1976)Kokkepige
Slægten (1978)Amalie

Har medvirket i følgende 4 TV-serier:
Huset på Christianshavn (1970-1977) 41 Mormor til Pylis
En by i Provinsen (1977-1980) 6 8 Jordemoderen
Matador (1978-1982) 2 3 4 5 6 7 8 10 11 12 13 15 16 18 19 20 21 22 23 24 Konsulinde Oda Holm
Bill og Daphne (1987) 3 Ældre kone

Har medvirket i følgende 14 revyer:
Bonbonnieren 1926 1926
Helsingør-Revyen 1936 1937
Københavnerteatret 1925
Nykøbing F. Revyen 1939
Nørrebros Teater 1937
Riddersalen 1930 1931 1931 1933
Scala Teater 1928
Tivoli 1946 1947

Har medvirket i følgende 1 julekalendere:
Vinterbyøster (1973,1976)Bedstemor Mama Caramella - Dorabellas bedstemor - Fru Hansen

Har medvirket i følgende 2 udenlandske film:
Når roserne blomstrer (1930)
Roser hver aften (1939)

Bøger om Else-Marie Juul Hansen:
Else Marie og Hans Kurt af Mogens Brandt