John Holm
i København

Biografi
John Holm, mandlig fotomodel, der var født i København V., spillede en ung amerikansk soldat i den danske film "Guld og grønne skove". John Holm begyndte som ekspedient hos costumier Ole Teglers i København, men fik sans for silke på systuen. Han gik på Teknisk Skole og blev som 20-årig udlært som kostumier i 1951 hos de københavnske teatrets førstemand Ole Teglers, hvor han lærte at sy alt i dametøj, såvel det dagligdags som det store sus i selskabskjoler og teaterkostumer. Efter nogle år som medarbejder hos den kendte kostumier rejste han i 1958 til Berlin, hvor han blev en meget benyttet model i det store modeblad "Herrenjournal". Efter nogle måneders ophold i Berlin rejste den dengang 30-årige model videre til Paris, hvor han kom ind på en amerikansk teaterskole, der havde til huse i Wal Grasse-Teatret med Elanore Boris fra New York som leder. Han arbejdede samtidig som fotomodel, bl.a. på modebladene "Elle" og Adam". Det var hans plan at fortsætte sin uddannelse på Actor Studio i New York. Midt i 1960erne etablerede han som modeskaber en modesalon i København sammen med amerikaneren Donald Brown (under navnet Don-Jon), der havde en designerfortid på New Yorks Kunsthåndværkerskole, hos Chanel i Paris og i en dansk virksomhed i Irland.


Har medvirket i følgende 1 film:
Guld og grønne skove (1958)Ung amerikansk soldat