Nynne
6. I krig og kærlighed
2006 DVD
Beskrivelse
Nynne interviewer en meget dygtig forretningskvinde, der giver hende det råd, at hun skal finde sin modstanders svage punkt. Lærke får en talentpris, som Nynne gerne ville have haft, og da Nynne opdager at Lærke skriver dagbog, stjæler hun den derfor. Hun går ud på taget for at læse i den, men bliver overrasket og taber den ned i tagrenden. På redaktionen skal de alle sammen deltage i et kursus for at fremme de sociale kompetencer, og mens de ”hygger” med det, kommer Meretes mand og børn forbi redaktionen. Nynne underholder Meretes børn med computerspil, slik og cola, og da drengene finder den forsvundne dagbog, tilbyder Nynne dem 300 kroner for at tie stille. Da Lærke opdager dagbogen er forsvundet beskylder hun børnene for at have stjålet den – i mellemtiden har Nynne dog fået fat på den igen og har læst i den, og opdaget at det hele handler om historier fra HENDES liv. Hun går derfor til bekendelse, da hun overfuser Lærke, der forsvarer sig med kunstnerisk frihed og ret til at lade sig inspirere at andre! Lærke, der havde planer om at skrive en bog om alle dagbogshistorierne, fortæller at planerne er gået i vasken, og alle ender med at blive gode venner igen!