BiografiNiels Anders Thorn, skuespiller, instruktør, manuskriptforfatter og foredragsholder, er søn af ingeniør Arne Christian Thorn og hustru lægelaborant Grete Thorn (født Jørgensen), blev uddannet fra Skuespillerskolen ved Aarhus Teater i 1980. Umiddelbart derefter rejste han til Colorado i USA, hvor han arbejdede i tre år i dansekompagniet The Nancy Spanier Dance Theatre. Han blev derefter igen knyttet til Aarhus Teater i 1985 og indtil slutningen af 1980erne, Han medvirkede bl.a. i "Trommer i natten" og "Dr. Strangula". Derefter fik han engagementer i København, hvor han siden har haft roller bl.a. på Café Teatret, Dr. Dantes Aveny Teater, Østre Gasværk Teater, Det Kongelige Teater og Mungo Park Teater. Han har medvirket i stykker som "American Psycho", "Universitets hurtigste ur", "Måneskin", "Nye venner og elskere", "Donna Juanna", "Othello" og "Monument". Som instruktør har han især arbejdet med ny dansk dramatik bl.a. "Flugten" på Mungo Park Teater i 1995 og "Hvis" på Teater Grob i 2005. Desuden var han instruktør på DR satiren "Hjerteafdelingen" med bl.a.
Nicolas Bro,
Thomas Bo Larsen,
Anders W. Berthelsen og
Jesper Langberg på rollelisten. På TV har Niels Anders Thorn bl.a. medvirket i serierne "Mørklægning", "Renters rente", "Strisser på Samsø", "Hvide løgne", "Dybt vand", "Edderkoppen", "Nikolaj & Julie", "Ørnen", "Strisser på Samsø", "Taxa", "2900 Happiness" og bl.a. i julekalenderne "Juletestamentet", "Brødrene Mortensens jul" og "Jul på Kronborg". Han blev den 28. oktober 1982 gift med den amerikanske Executive Assistant Jody Pohly (f. 11-06-1958), der var manager for danseselskabet i USA.