Biografi
Valdemar Thorwald Schiøler Linck, skuespiller, var søn af tømmergrosserer Johan Valdemar Linck (1840-1915) og Thora Emilie Henriette Olsen (1843-1924). Han blev oprindelig uddannet indenfor manufaktur. Vejen til teatret gik via amatørkomedier. Han aflagde prøve for operasanger Harald Edvard Christophersen - Gerda Christophersens far - der ansatte ham til sit turnerende operaselskab. Debuten fandt sted den 12. september 1897 på Fåborg Teater i "Farinelli" og derpå fulgte et års operaturne i provinsen med små roller. Adskillige sæsoner var han derefter i Carl Henriksens selskab - indtil han fra 1902-1915 var ansat på Sønderbros Teater og Fønix-teatret. I årene 1911-14 var han endvidere kunstnerisk leder og skuespiller ved Vennelyst-teatret i Århus. I København optrådte han i folkekomedier, revyer, varietéer og operetter på de fleste af hovedstadens scener, bl.a. Tivoli Varieteen - det senere Apollo Teater fra 1915-1916 og i Bonbonnieren. Det var her at han først i 1920erne sammen med Carl Fischer lancerede deres berømteste nummer "Begravelsesherrerne" - den døve og den stammende, som de i forskellige variationer optrådte med helt frem til samarbejdets ophør i slutningen af 1930erne. Schiøler Linck var den store myndige og kraftigt gestikulerende mand med et smittende humør. I mellemkrigstiden var han en afholdt revyskuespiller. Revyårene kulminerede på Over Stalden. Blandt hans viser huskes "Ih, hvor er det kommunalt" fra Fønix Teatrets Sommerrevy i 1936 og "Det er min Fø'sda i da". I årene 1925-1928 og igen fra 1940 kom han til Nørrebros Teater hvor han spillede bl.a. i "Borgmesterinden" og med afstikkere til Det ny Teater som sørøver i "Farinelli" og Bellahøj, hvor han spillede Fyrst Auran i "Lykkebarnet". Han havde på Nørrebroscenen igen samspil med Carl Fischer og Schiøler Linck var tillige her en stærkt benyttet iscenesætter. Under og efter krigen gjorde han sig gældende i mange musical- og operetteopsætninger på Nørrebros Teater. Hans sidste rolle i Ravnsborggade blev som Buffalo Bill i "Annie". Han optrådte i adskillige revyer, bl.a. med visen "Den tid kommer aldrig tilbage" i Cirkusrevyens Sommershow 1940 og så sent som i 1948 i Nykøbing F.-revyen. Desuden var han en flittig brugt visesanger i radioen. Blandt hans største succes'er som visesanger var "Jeg er forlovet med min kone" og "Det er min fødselsda' i da'". Han filmdebuterede hos Biorama i 1909 med stumfilmen "Faldgruben" og medvirkede sporadisk i godt 10 stumfilm. Bl.a. fandt Dreyer anvendelse for hans talent i "Der var engang" (1922), hvor han spillede 'Papegøje-Kammerherren'. Indtil midten af fyrrene blev det til yderligere 10 tonefilm. I forbindelse med sin 70-års fødselsdag blev han tildelt Ridderkorset. Schiøler Linck var gift to gange, først gang 16. oktober 1903 i Lyngby Kirke med skuespiller og klaverakkompagnatør Caroline Albertine Lindqvist (30-10-1876 - 13-04-1963). Ægteskab ophørt 1929, hvorefter han den 3. august 1929 giftede sig i Garnisons Kirke i København med skuespillerinden Edith Norup (10-05-1896 - 06-05-1979). Han var far til fuldmægtig Axel Schiøler Linck (død 7-10-1977).