Bror Kalle (Harry Jensen)
Født: 9-9-1911 i København
Død: 24-12-1980 (69 år)
Gravsted: Søndermark Kirkegård - Frederiksberg

Billede af Bror Kalle (Harry Jensen)
Biografi
Bror Kalle (egtl. Harry Ulrik Glit-Jensen) var komponist, pianist og kapelmester, især inden for populærmusik. Han var søn af urmager, inkassator Carl Julius Jensen og hustru Caroline Amalie Bast. Allerede omkring 1940 skrev den unge og ukendte Harry Jensen melodien "Jeg vil bygge en verden". Under krigen spillede Bror Kalles Kapel en del i Sverige og indspillede der en række grammofonplader. Bror Kalle skrev bl.a. under pseudonymerne Sven Ulrik, Gøsta Berg og Klaus Bier og vandt det danske Melodi Grand Prix i 1958 med "Jeg rev et blad ud af min dagbog", der blev sunget af Raquel Rastenni. Men det er melodier som "Jeg vil bygge en verden" og "Nu skinner solen igen på vor lille jord" han vil blive husket for. I 1950 dannede han ensemblet Bror Kalles Kapel, der blev kendt for sin gammeldaws dansemusik i radioen, i forsamlingshusene samt på grammofonplader. Bror Kalle var også forlagsdirektør for musikforlagene Dacapo og Multitone og deltog endvidere i fagligt arbejde. Han var aktiv til det sidste og virkede stadig som forlagskonsulent for Sonet, mens han i foråret 1980 havde trukket sig tilbage som direktør for Multitone Musikforlag. Bror Kalle udgav et halvt hundrede LP'er og mellem 200 og 300 singleplader. Samtidig havde hans orkester nået et repertoire på 2000 numre. Bror Kalle var først gift med Milly Florence Kildentoft. Ægteskabet blev opløst 1940 og den 6. december 1941 blev han gift i Sct. Stefans Kirke med Gerda Søeborg (24-02-1911).


Har medvirket i følgende 1 revyer:
St. Thomas 1936

Har arbejdet med følgende 1 film:
Soldaterkammerater (1958)Musik

Har arbejdet med følgende 2 revyer:
Nykøbing F. Revyen (1958)Musik
Mols revyen (1974)Musik