Poul Glargaard
Født: 11-4-1942
Død: 17-10-2011 (69 år) Mindebog
Gravsted: Søndermark Kirkegård - Frederiksberg (fællesgrav)

Billede af Poul Glargaard
Biografi
Poul Glargaard (Rasmussen), skuespiller, ville oprindelig gerne have været journalist og havde i sin tid også fået plads på Ærø Folkeblad, men efter sin uddannelse og debut på Aarhus Teater som dansekavaler i "Den Glade Enke" blev det i stedet skuespilfaget. Han var elev på Aarhus Teaters Elevskole 1964-66 og efter studierejse til London kom han herefter til Aalborg Teater, hvor han debuterede i "Min Skøre Mors Hobby". Her traf han iøvrigt skuespillerinden Inger Gleerup, som han fik en datter sammen med. Men fra 1969 var det på de københavnske scener, i revyerne samt på film og i tv at Poul Glargaard for alvor slog igennem. Han spillede en række klassiske roller og havde bl.a. engagementer på Det ny Teater og spillede på Klaus Paghs turné Bernard i "Piger i sky" og plejeren Wilson i "Harvey". Poul Glargaard optrådte i Tivoli, på Grønland og i revyer bl.a. på Lindenborg Kro med sit jubilæumsshow "On the Rocks". På TV blev han især kendt som Severinsen i tv-julekalenderen "Jul i Gammelby" og for rollen som den ubehagelige stedfar Arthur i serien "Alle elsker Debbie". Han havde bl.a. filmroller i Min søsters børn vælter byen", "Præriens skrappe drenge", "Mig og Mafiaen" og i flere Olsen Banden-film. Udover medvirken i danske film var han også med i 5 engelske og amerikanske film bl.a. "Every Afternoon". Han var også kendt som stemmen på en række gyserhistorier, der oprindeligt blev indtalt på kassettebånd, men senere blev genudgivet på cd. Poul Glargaard havde mere eller mindre trukket sig tilbage fra teatrets verden for i stedet at bruge flere kræfter på malerkunsten samt lejlighedsvis optræden som komiker og entertainer med sine egne one-man-shows. Han fik i 1988 prisen som "Årets Dirch" for sit "Two man show". Poul Glargaard var gift tre gange, senest med Anette Glargaard. De blev gift i 1993 og skilt i 1995.


Har medvirket i følgende 33 film:
Jeg - en kvinde 2 (1968)Fotointeresseret kunde
Det er så synd for farmand (1968)Tjener
Det kære legetøj (1968)Interviewer på gaden
Min søsters børn vælter byen (1968)Westernhelt
Dyrlægens plejebørn (1968)Cirkustjener
Der kom en soldat (1969)Baronens chauffør
Balladen om Carl-Henning (1969) 
Sjov i gaden (1969)Kriminalassistent
Sonja - 16 år (1969)Egon - Sonjas bekendt
Ta' lidt solskin (1969)Journalist
Tre slags kærlighed (1970)Vild engel
Præriens skrappe drenge (1970)Vicesherif
Rend mig i revolutionen (1970)Galan der skygges
Tintomara (1970)Regentens kammertjener
Guld til præriens skrappe drenge (1971)Cowboy
Bordellet (1972)Yngste søn
Olsen-bandens store kup (1972)2. Pilot
Trekanter (1973) 
Olsen-banden går amok (1973)Civilbetjent
Mig og Mafiaen (1973)Emilio Costello 'Copo' - dansk mafiaboss
Overklassens hemmelige sexglæder (1974)Eric, staldkarl
Mafiaen - det er osse mig (1974)Emilio Costello - Capo
Olsen-bandens sidste bedrifter (1974)Tolder
Blind makker (1976)Gangster på film
Strømer (1976)Warnebues håndlanger
Skytten (1977)Ophidset mand
Firmaskovturen (1978)Betjent
Agent 69 Jensen I Skyttens tegn (1978)Falckmand
Fængslende feriedage (1978)Motorcykelbetjent
Attentat (1980)Autodirektør
Midt om natten (1984)Fotograf
Walter og Carlo - op på fars hat (1985)Pedro - spansk betjent
Hvordan vi slipper af med de andre (2007)John

Har medvirket i følgende 14 TV-serier:
Sæson for Liza (1969) 1 2 Strandløve
Smuglerne (1970) 2 3 Tysk smugler
Huset på Christianshavn (1970-1977) 40 56 81 Butikekspedient
En by i Provinsen (1977-1980) 7 Vilhelm Berthelsen
Strandvaskeren (1978) 1 2 tv-speaker
D.A.S.K. (1981) 3 TV-reparatør
Henover midten (1982) 1 Taxachauffør
Rejseholdet 1983-85 (1983-1985) 9 Ken Simonsen
SK 917 er netop landet (1983) 2 3 SAS funktionær
Jane Horney (1985)Børge Hviid
Station 13 (1988-1989) 1 Henriksen
Alle elsker Debbie (1988)Arthur, Debbies stedfar
Ugeavisen (1990-1991) 18 Country Calle Frederik Hansen
Gøngehøvdingen (1992) 2 5 Kroværten

Har medvirket i følgende 23 revyer:
ABC Teatret, Horsens 1979 1980
Blokhus-Revyen 1982 1983 1984 1985 1987 1988 1990
Det ny Teater 1969
Dronningmølle Revyen 1977
Helsingør-Revyen 1976 1978
Horsens Sommerrevy 1979 1980
Hotel Hvide Hus - Ebeltoft 1990
Hotel Nørrevang - Marielyst 1989
Hotel Rebild Bakker - Skørping 1989
Lindenborg Revyen 1986 1993 1995
Skuldelev Revyen 1986 1990

Har medvirket i følgende 2 julekalendere:
Jul i Gammelby (1979,1983,1994,2009)Severinsen
Jul i den gamle trædemølle (1990,1996,2009)Kim - Usynlig nisse - Post - Advokat - Nyhedsoplæser

Har lagt stemme til følgende 1 tegnefilm, som er beskrevet i denne database:
Find Nemo (2003)Bruce

Har medvirket i følgende 3 udenlandske film:
Nana (1970)
Swedish Wildcats (1972)
Kineser på sengekanten (1973)

Har arbejdet med følgende 7 revyer:
Helsingør-Revyen (1978)Kunstnerisk ledelse, Instruktion
Sommersjov på Nordstjernen (1982)Instruktion
Blokhus-Revyen (1983)Instruktion
Mogenstrup Kro (1984)Instruktion
Blokhus Revy 84 (1984)Instruktion
Blokhus-Revyen (1985)Instruktion
Blokhus-Revyen (1987)Instruktion

Priser, legater m.m:
Revyernes Revy - Årets Dirch - Årets Revykunstner (1989)

Bøger om Poul Glargaard:
Poul Glargaards Datter af Mette Glargaard