Peter Steen
Født: 22-1-1936 i Hornbæk sogn v/Randers
Død: 7-2-2013 (77 år) Mindebog
Gravsted: Sankt Bodil Kirkegård, Bodilsker, Bornholm

Billede af Peter Steen Billede af Peter Steen Billede af Peter Steen Billede af Peter Steen
Biografi
Peter Steen, skuespiller og instruktør, der var søn af repræsentant Thorkild Steen og hustru Bodil Holleufer, blev student fra Rungsted statsskole i 1954. I årene 1955-56 studerede han medicin, men forlod sit lægestudium for at tage på fodtur ned gennem Europa. Han boede i Spanien nogle måneder og tog arbejde i Frankrigs vinmarker for at have til billetten hjem. Han levede derefter af forskellige småjobs, inden han i maj 1960 blev optaget på Det Kongelige Teaters elevskole. Peter Steen debuterede som 3-års elev i rollen som Poul i Knud Sønderbys "Kvindernes oprør". Det Kongelige Teater ansatte ham straks efter elevskolens afslutning i 1963, og han markerede sig i årene herefter så flot, at han i 1974 med sindsro kunne forlade teatret for at blive free-lance. Siden vendte han dog tilbage til nationalscenen i en kort periode fra 1996 til 1998. Han spillede en lang række store roller - som Osvald i "Gengangere", Tom i "Glasmenageriet", Orloffski i "Flagermusen", Astrov i "Onkel Vanja", Higgins i "My Fair Lady", Eddie i "Fool for Love", José i "Stakkelse Frankrig" og Johan i "Scener fra et Ægteskab". Desuden havde han roller i "Den komiske tragedie" på Rialto Teatret, "Et dukkehjem" på Folketeatret og i "Gøngehøvdingen" på Odense Teater. I 1995 var han censoren i "Censor" og Uffe i "Flammer" på Det Kongelige Teater. Gennem årene medvirkede han også i et utal tv- og radiospil, deriblandt som gangsteren Svend Åge i tv-serien "Smuglerne", som den iskolde advokat Strandberg i "Taxa" og som den arrogante og korrumperede politidirektør Gordan i "Edderkoppen". Især vil man huske Peter Steen for hans præstation i tv-stykket "Bertram og Lisa" fra 1975, der hører til blandt karrierens højdepunkter. I 1970 debuterede han som dramatiker med skuespillet "Jo mere vi er sammen", som blev opført på Det Kongelige Teater. Siden stod han bag flere dramatiske værker, bl.a. tv-spillene "Fra 5 til 7" og "Så godt vi kan". Først og fremmest var han siden slutningen af 70'erne en af vore mest virksomme iscenesættere på bl.a. Det kgl. Teater, Avenyteatret, ABC-teatret, men især på Folketeatret og i provinsen. Han instruerede bl.a. succesforestillingen "Skriverjomfruen" på Hippodromen, "Magisk Cirkel" på Privatteatret og "Jeppe på Bjerget" på Odense Teater. Samtidig varetog han fagets faglige interesser som medlem af Filmrådet og af Teaterrådet og som lærer og censor ved elevskolerne i København og Århus. Peter Steen medvirkede også i mange dejlige film såsom "I den grønne skov", "Der var engang", "Den gale dansker" og "Lenin, din gavtyv". De fleste husker ham sikkert også som den forvirrede kriminalassistent i Olsenbanden-filmene. I 1965 medvirkede han i Dronningmølle-revyen. Peter Steen vandt i 2004 en Bodil og en Robert for bedste mandlige birolle i "Arven" og han modtog adskillige priser og hædersbevisninger for sin store indsats for dansk teater, deriblandt Clara Pontoppidans, Poul Reumerts og Johanne Louise Heibergs legater. I 2003 udkom hans erindringsbog "Tak skæbne", hvori han fortalte om et begivenhedsrigt liv. Peter Steen var gift fire gange. Han blev første gang gift den 14. september 1963 i Hørsholm med kunsthåndværker, billedvæver Kim Naver (f. 24-06-1940). Ægteskabet blev opløst i november 1970. Den 18. december 1970 giftede han sig med skuespillerinden Lisbeth Lundquist, men ægteskabet blev opløst i 1975. I sit tredje ægteskab blev han den 7. oktober 1976 gift med hollandske Marian Hetebrij (f. 23-05-1949), men ægteskabet blev opløst i 1979. Sit sidste ægteskab indgik han den 13. juni 1981 med eskimologen og forfatteren Karen Nørregaard (f. 27-11-1942). Peter Steen boede i sine sidste år i idylliske omgivelser ved Svaneke på Bornholm. Sammen med Kim Naver var han forælder til cand.scient.pol. Rasmus Steen (f. 26-06-1969).


Har medvirket i følgende 39 film:
Når enden er go' (1964)Redaktør på Ekstra-Bladet
Mord for åbent tæppe (1964)Jørgen Bang - skuespiller
To (1964) 
Naboerne (1966)Ludvig
Der var engang (1966)Prinsen af Danmark
Pigen og greven (1966)Ditmar Gyvelstjerne - greve
Historien om Barbara (1967)Finn
Jeg er sgu min egen (1967)Christian Holgersen
I den grønne skov (1968)Mowitz
Det var en lørdag aften (1968)Kjartan
Olsen-banden (1968)Mortensen - kriminalassistent
Tænk på et tal (1969)Bankassistent
Olsen-banden på spanden (1969)Mortensen - kriminalassistent
Den gale dansker (1969)Rasmus
Rend mig i revolutionen (1970)Diplomatstemme
Olsen-banden i Jylland (1971)Løjtnant
Lenin, din gavtyv (1972)Lenin
Præsten i Vejlby - 1972 (1972)Erik Sørensen - herredsfoged
Familien med de 100 børn (1972)Posten
Den korte sommer (1976)Feldwebel
Gangsterens lærling (1976)Vincent, bagmand
Kassen stemmer (1976)Politiassistent Jørgensen
Alt på et bræt (1977)Homoseksuel betjent
Skytten (1977)Niels Winther - redaktør
Lille spejl (1978)Max, Gurlis mand
Olsen-banden overgi'r sig aldrig (1979)Hallandsen
Danmark er lukket (1980)Alberto
Det parallelle lig (1982)Kriminalassistent
Den ubetænksomme elsker (1982)Adrian Lorck
Otto er et næsehorn (1983)Brandmester
300 mil til himlen (1989)Embedsmanden
Bella min Bella (1996)Henrik
Den blå munk (1998)Mand med hund
Bornholms stemme (1999)Jannick, betjent
Arven (2003)Niels
Reconstruction (2003)Mel David
Min søsters børn i Ægypten (2004)Hans
Springet (2005)Overlægen
Unge Andersen (2005)Gamle H.C. Andersen

Har medvirket i følgende 21 TV-serier:
Regnvejr og ingen penge (1965) 4 Monty, søn
Huset på Christianshavn (1970-1977) 59 72 Ejendomsopkøber
Sulevælling (1970)Dave Simmonds
Smuglerne (1970) 2 3 4 5 6 Svend Åge Blom - Gangster
En by i Provinsen (1977-1980) 14 Preben Falk-Larsen, Diskoteksejer
Ret beset (1978) 2 Ridefogeden
Strandvaskeren (1978) 4 Direktør i Danmarks Akvarium
Een stor familie (1982-1983) 10 Advokat Lauritzen
Udvikling (1982-1983)Ivan Steengaard, projektleder
Opfinderkontoret (1982) 1 2 3 4 5 6 Petersen
Crash (1984) 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 Far
Sådan er det bare (1987) 2 Morten
Station 13 (1988-1989) 7 Betjent
Tre ludere og en lommetyv (1993) 1 5 Hendes eksmand
Taxa (1997-1999) 23 24 26 27 Strandberg
Karrusel (1998)Niels Skovsted - Forlægger - Lises mand
Ved stillebækken (1999-2000) 2 3 4 6 7 8 10 11 12 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 Madsen
Skjulte spor (2000-2003)Henrik Holten
Edderkoppen (2000)Ingvar Gordan
Rejseholdet (2000-2004) 6 Søndergaard
Forsvar (2003-2004) 3 5 7 12 13 16 21 22 23 25 26 Erik Frank

Har medvirket i følgende 2 revyer:
Dronningmølle Revyen 1965
Nykøbing F. Revyen 1982

Har medvirket i følgende 1 julekalendere:
Olsenbandens første kup (1999)Iversen, rektor

Har medvirket i følgende 1 udenlandske film:
Den første kreds (1971)

Har arbejdet med følgende 4 revyer:
Esbjerg Revyen (1979)Instruktion
Esbjerg Revyen (1980)Instruktion
Nykøbing From Revyen (1982)Instruktion
Rottefælde-revyen (1987)Instruktion

Priser, legater m.m:
Bodil for Bedste mandlige birolle  i filmen Arven (2004)

Bøger om Peter Steen:
Tak skæbne af Peter Steen