Biografi
Manja Cecilie Mourier (Povlsen) blev født i St. Petersborg. Hendes forældre var frivillige i Frelsens hærs sociale arbejde og mens Manja var barn rejste de rundt i Europa for at hjælpe mennesker i nød og endte i Danmark. Hun aflagde prøve for cabaretmageren Peer Guldbrandsen og blev straks i 1935 engageret til cabaret i Mønterkroen. Hun fortsatte samme år til Riddersalen og optrådte senere på National Scala. Hun spillede også teater på Folketeatret, men fik sin skuespilleruddannelse ved Aarhus Teater 1938-39. Hun optrådte som visesangerinde i Lulu Ziegler-Cabaretten på Kgs. Nytorv med sit repertoire af bl.a. Lucienne Boyer og Edith Piaf-sange. Efter krigen skabte hun sammen med sin første mand, arkitekten og parodisten Poul Mourier "Den lille Cabaret" i Grand Cafe på Kgs. Nytorv 1947-51 og 1955-56. Her sang hun i 1947 "Forårsnat" og i 1952 lancerede hun "De evige tre". Poul Henningsen skrev viser til hende bl.a. "Hvert bankende nu er dejligt og dit". Hun gav gæstespil, herunder radio og TV i England, Frankrig (Cocteaus "Boeuf sur le toit"), Nederlandene og samtlige skandinaviske lande. Manja på Morbærgaarden i Birkerød blev kendt af alle i fjernsynets barndom, da hun lagde hjem til en række underholdningsudsendelser. I 1956 spillede hun Hanna Glawari i "Den glade enke" og i 1957-58 var hun Udenrigsministeriets "kulturgesandt" med drama og viser på colleges og universiteter i USA og Canada. Hun gav også koncert i Carnegie Hall og optrådte iøvrigt i Iran, Japan, Indien, USA og Europa. Gennem 1950erne arbejdede hun for den internationale bevægelse En Verden og var formand for den danske afdeling 1960-62. Omkring 1970 var hun i en længere periode rejseleder for gamle på Gran Canaria for Tjæreborg. Hun var en hyppigt anvendt revyskuespillerinde - i de yngre år sammen med sin mand. Hun optrådte som solist samt i revyer og cabaret'er overalt: Christian IX, La Blonde i Tivoli, Kølles Gård, Cafe Adagio i København og Slottet i Dronningmølle. Hun medvirkede i radio og TV og indspillede grammofonplader, bl.a. "Gaden synger et slidt refrain" og "En aften så dejlig som denne". Sammen med Erik Frederiksen indsang hun titlerne "En Kvinde" og "En Mand". Som ældre genoptog hun forbindelsen med det seriøse teater. Midt i 1980erne fejrede hun triumfer på Lindenborg Kro med sangen "Pas på det". Hun medvirkede i 1972 i Stangerup-filmen "Farlige kys". Manja Mourier var gift tre gange, i sommeren 1944 med arkitekt og skuespiller Paul Mourier, som hun blev skilt fra i 1956 - den 5. april 1959 med arkitekt og greve Adam Otto Danneskiold-Samsøe (08-08-1910 - 22-12-1981) og endelig med psykologen Bertel Hauge. Manja Mourier boede fra 1949 og i mange år på Morbærgården, Bregnerødvej 147 i Birkerød, der brændte den 17. december 1986.