BiografiHenning Ditlev (Hansen) medvirkede på
Gerda Christophersens Turné 1946-48. Han læste derefter hos
Martin Hansen,
Erling Schroeder og
Svend Fridberg og blev uddannet på Odense Teaters elevskole i årene 1949-51 og fik sin debut i 1950 som Ed i "Du kan ikke ta det med dig". Han var på studierejser til Tyskland 1953 og 1963. Efter at have været ved Odense Teater 1949-1957 fortsatte han til Andelsteatret, Århus Teater, Aalborg Teater og kom i 1966 til Det ny Scala i København. Her blev han pressechef. Efter lukningen af Det ny Scala indledte Henning Ditlev Hansen en ny karriere med oplæsning af store danske forfattere. I årene 1957-65 havde han diverse roller i Holbergspillene i Århus. På film spillede han Søren i "Avismanden" og på TV medvirkede han bl.a. som Eibæk i "Eventyr på fodrejsen". Henning Ditlev Hansen blev i juni 1964 gift i Skt. Pauls Kirke i København med skuespillerinden Else Leach.