Anita Prülaider
Født: 26-9-1922 i Roskilde
Død: 18-7-1987 (64 år)
Gravsted: Flade Kirkegård ved Frederikshavn

Billede af Anita Prülaider Billede af Anita Prülaider
Biografi
Alma Anita Prülaider O'Quinn, født Hansen, var datter af direktør Hans Kristian Albert Hansen og hustru Annie Leontine Prülaider, der rejste til Sidney i Australien midt i 1930erne. Hun blev engageret af Gerda Christophersen og kom med på Else Skouboe-Turnéen med "Lad os skilles". Efter tre uger hos Carlo Wieth indstillede han hende til optagelsesprøve, som hun bestod. Hun udgik fra Det kgl. Teaters elevskole i 1943 og spillede samme år revy i Charlottenlund sammen med skuespilleren, filminstruktøren og arkitekten Jens Henriksen og skuespillerinden Charlotte Wiehe-Berény. I sæsonen 43/44 og 44/45 var hun en del af det faste personale på Falkonerteatret i Rialto og i sæsonerne 44/45 og 45/46 en del af det faste personale på Allé-Scenen. Anita Prülaider blev senere journalist. Under navnet Anita O'Quinn medvirkede hun i 1954 i filmen "Himlen er blå". Anita Prülaider blev gift den 5. august 1942 på Københavns Rådhus med skuespilleren Preben Neergaard. Ægteskabet blev opløst den 9. november 1944. I et senere ægteskab blev hun skilt i 1952. Hun blev senere overlægefrue i Frederikshavn efter at hun den 25. september 1954 blev gift på Frederiksberg Rådhus med læge Finn Christian Heinrich Fischer (16-08-1920).


Har medvirket i følgende 4 film:
Det ender med bryllup (1943)Irene - Poul Hammers forlovede
Det store ansvar (1944)Margit, Karen-Maries veninde
Det bødes der for (1944)Jenny - ekspeditrice
Himlen er blå (1954)Køn ung kontordame

Har medvirket i følgende 2 revyer:
Charlottenlund-Revyen 1943
Nykøbing F. Revyen 1941