Jørgen Lund
Født: 16-7-1873 i København
Død: 9-5-1941 (67 år)
Gravsted: Bispebjerg Kirkegård - Kbh

Billede af Jørgen Lund
Biografi
Jørgen Lund (egentlig Niels Peter Jørgen Petersen, kaldet Lund), der var søn af tømrer Peter Waldemar Ludvig Petersen og hustru Karoline Amalie, født Lund, var oprindeligt udlært som maler. Et talent der ved siden af skuespillergerningen kom ham til gavn, idet han ofte også virkede som kunst- og dekorationsmaler. Han debuterede på Nørrebros Teater i 1893, hvor han var engageret til 1900. Efter nogle folkekomedie-år på Sønderbros Teater og nogle revysæsoner fra omkring 1908 på Frederiksberg Teater vendte han tilbage til Nørrebros Teater. I Frederik Jensens tid var han revyens første kraft og han tjente trofast på Nørrebro indtil det gamle teater lukkede. Han medvirkede i "Sommerrevyen 1913" på Nørrebros Teater og i 1916 sang han visen "Jeg gør plads til dig". På film debuterede han formentlig hos Nordisk Film i 1908, men ellers hos Biorama i 1909. Jørgen Lund havde ansættelse ved forskellige filmselskaber, fortrinsvist som skuespiller, men lavede også dekorationer til nogle af Bioramas tidlige film, ligesom han er angivet som instruktør på en film fra Filmfabrikken Skandinavien (tidl. Biorama). I 1920erne blev han nærmest fast inventar i Fy & Bi-filmene. Siden så man ikke meget til Jørgen Lund. Han dukkede dog op på et gæstespil i Zigeunerhallen i "Firsernes glade Varieté", hvor han sang sine populære viser og fortalte muntre historier fra det gamle København. Han var gift med Karen Marie Vogelius.


Har medvirket i følgende 2 film:
Han, hun og Hamlet (1932)Skipperen
Med fuld musik (1933)Maleren

Har medvirket i følgende 25 revyer:
Betty Nansen Teatret 1910 1911 1912 1913 1914 1915
Fønix Teatret 1916
Nørrebros Teater 1911 1912 1913 1914 1915 1917 1918 1919 1920 1922 1923 1924 1925
Sønderbro Teater 1905 1907
Tivoli 1908 1917 1918

Har medvirket i følgende 53 stumfilm:
Othello (1908) 
Den romerske model (1908) 
Gøngehøvdingen (1909) 
Capriciosa (1909) 
Apachepigens hævn (1909) 
Faldgruben (1909) 
Fra det mørke København (1910) 
Elverhøj (Jørgen Lund) (1910) 
Københavnerliv (1911) 
Brudekjolen (1911) 
Lersøens konge (1911) 
Hovmod står for fald (1911) 
Det store fald (1911) 
Nana (1912) 
Naboerne (1912) 
Den svundne lykke (1912) 
På livets skyggeside (1912) 
Et pokkers pigebarn (1912) 
En slem dreng (1912) 
Lumpacivagabundus (1912) 
Gårdmandsdatteren (1912) 
Pigernes Jenser (1912) 
Forstærkningsmanden (1912) 
Mysteriet i Louvre (1912) 
Doktor Türmers motionskur (1913) 
Ægtemænd i Knibe (1915) 
Indianer-Bruden (1915) 
Den trætte Frederik (1915) 
Hævnens nat (1916) 
Fejl Etage (1916) 
Digterens Drøm (1916) 
Den forelskede Gullaschbaron (1917) 
Da Svigermoder kom (1918) 
Straalemesteren (1918) 
De Nygifte (1920) 
Ungkarleliv (1921) 
Harems-Mystik (1921) 
Tyvepak (1921) 
Skaf mig en kæreste (1921) 
Film, Flirt og Forlovelse (1921) 
Han, Hun og Hamlet (1922) 
Kan Kærlighed kureres (1922) 
Vore venners vinter (1923) 
Ole Opfinders offer (1924) 
Grønkøbings glade gavtyve (1925) 
Dødsbokseren (1926) 
Lykkehjulet (1926) 
Vester vov vov (1927) 
Kraft og skønhed (1928) 
Hallo Afrika forude (1929) 
Hr Tell og søn (1930) 
Krudt med knald (1931) 
Fy og Bi i Kantonnement (1931)