Claus Michel Heil
Født: 12-6-1960 (64 år) i København

Billede af Claus Michel Heil
Biografi
Claus Michel Heil, der voksede op på Amager, gik på Borup Børne- og Ungdomsteater og gennem en kammerat Svend Christensen, som medvirkede i filmen "La' os være" fik han sin første egentlige filmrolle i instruktør Lasse Nielsens film "Du er ikke alene". Efter denne filmrolle medvirkede han som statist i nogle af datidens ungdomsfilm. Regissøren på filmen "Du er ikke alene" - Jette Termann blev senere caster på Nordisk Film, hvor Claus Michel Heil fik rollen i tv-serien "Matador" som lærlingen Fritz i Tøjhuset. Efter "Matador" bad Erik Balling ham medvirke i filmen "Olsen banden overg'r sig aldrig". Senere havde han i 1981 en rolle i filmen "Historien om Kim Skov" og i 1992 fik han sammen med sin hustru og to børn statistroller i filmen "Sofie". Det var Jette Termann, der huskede ham - og medvirkende var sikkert, at han på daværende tidspunkt var flyttet til Lolland-Falster og at nogle filmscener blev optaget i Sakskøbing. Claus Michel Heil spillede musik i forskellige københavner-bands inden han flyttede på landet. Han har i sit voksenliv været pædagog med narkobehandling og hjemløse og har arbejdet i Næstved og på forskellige institutioner på Lolland-Falster, hvoraf nogle drives af Københavns kommune.


Har medvirket i følgende 7 film:
Du er ikke alene (1978) 
Mig og Charly (1978) 
Vil du se min smukke navle ? (1978) 
Skal vi danse først ? (1979) 
Olsen-banden overgi'r sig aldrig (1979)Piccolo
Historien om Kim Skov (1981)Skoleelev
Sofie (1992)Soldat der holder gevær

Har medvirket i følgende 1 TV-serier:
Matador (1978-1982) 2 3 4 5 6 7 8 14 16 17 18 Fritz - Lærling i Tøjhuset