Lasse Nielsen
Født: 15-4-1950 (74 år) i København

Biografi
Lasse Nielsen, filminstruktør, der i begyndelsen af 1970erne blev uddannet som fritidspædagog, gik aldrig på filmskole, men lærte sig håndværket som ivrig smalfilmamatør. Han markerede sig med tre anti-autoritære ungdomsfilm i anden halvdel af 1970erne. Han debuterede med spillefilmen "La' os være", som ved premieren i 1975 fik en overraskende succes - og året efter fulgtes succes'en op med filmen "Måske ku' vi". I 1978 gjorde Lasse Nielsen homoseksualitet til et tema i sin tredje ungdomsfilm "Du er ikke alene", der også på lydsporet rummede Sebastians stemme med titelsangen, som blev en landeplage. Filmen vakte opsigt på grund af dens skildring af homoseksualitet mellem drenge. Lasse Nielsen skrev derefter 5-6 manuskripter, bl.a. sammen med Kim Schumacher, men blev hver gang afvist af Filminstituttet. Da han således ikke kunne få financieret sine projekter vendte han tilbage til sit gamle arbejde som pædagog på en ungdomsklub. Efter på tre år at have lavet tre af de mest centrale danske ungdomsfilm forsvandt Lasse Nielsen dermed fuldstændig fra dansk film.


Har arbejdet med følgende 3 film:
La' os være (1975)Instruktion, Manuskript
Måske ku' vi (1976)Ide, Instruktion, Manuskript
Du er ikke alene (1978)Instruktion, Manuskript