BiografiWerner Hess Thaysen havde ikke teaterblod i årene. Hans far var grosserer og farbroderen var overlæge på Elisabeth-søstrenes hospital på Amager. Efter skoletiden på Haslev Gymnasium begyndte han som klipper på Palladium hos Alice O'Fredericks og Lau Lauritzen, mens de lavede "Barken Margrethe" og "Ud i den kolde sne". Da teatret trak opsøgte han
Holger Gabrielsen, der opmuntrede ham, så han blev elev hos
Albert Luther. Werner Thaysen var i sæsonen 1937-38 engageret ved Odense Teater, hvor han udførte flere mindre roller. Efter turnéer i provinsen fik han sin københavnske debut da han på Frederiksberg Teater i tre aftener spillede Simon Bliss i "Høfeber" i stedet for
Eigil Reimers. Han var tilknyttet Frederiksberg Teater 1940-42 og Falkonerteatret i Rialto 1943-44, hvor han bl.a. medvirkede i "Spøgelsestoget". I 1952 medvirkede han i forestillingen "Slap af" på ABC-Teatret. Werner Thaysen blev den 19. marts 1952 gift på Søllerød Rådhus med Ingrid Tegner (f. 24-12-1918)