BiografiIvan Seide Leth blev uddannet på Musikkonservatoriet som violinist. Han blev medlem af Tivolis Promenadeorkester i 1948 og da
Elo Magnussen i 1960 trak sig tilbage som leder blev Ivan Leth hans afløser. Ivan Leth blev dermed en af landets populæreste kapelmestre, der gennem næsten et kvart århundrede dirigerede det populære promenadeorkester, som spillede alt fra Tiger Rag til H. C. Lumbye. I 1981 måtte han af helbredsmæssige grunde forlade orkestret og Tivoli. Ivan Leth blev desuden kendt og elsket via talrige radiotransmissioner, hvor han gav opbakning til refrænsangerinder som
Raquel Rastenni,
Lis Bjørnholt og
Birthe Kjær. Han indspillede i 1970erne flere lp-plader med promenademinder. Som anerkendelse for den musikalske betydning han havde haft i Tivoli modtog han i 1979 Lumbye-prisen. Han var bror til musikeren Max Leth. Ivan Leth levede sine sidste år på et plejehjem i Køge.