BiografiHelmer Lund Hansen, pressefotograf, der var søn af garversvend Søren Christian Hansen og hustru Anna Sofie Juliane Behrens, var oprindelig fotografmester, optik- og elektronikuddannet og indehaver af sit eget pressebureau med navnet "Lundhans". Op gennem 1930erne og 1940erne var hans billeder kendte og flittigt anvendte. Fra 1931 til 1948 var han ansat ved dagbladet Politiken og fra 1948 til 1956 ved Billed Bladet. Desuden foretog han studieophold i Dresden, New York, Rom og Paris. Kort efter krigen købte han lærredsflyet "Nancy Lee" og blev kendt som Politikens flyvende fotograf. I november 1957 gjorde han noget der chokerede de fleste flykyndige. Han tog sin daværende kollega og senere samleverske
Jytte Hauch-Fausbøll med i sit lille lærredsfly og fløj til Grækenland. Helmer Lund Hansen illustrerede også bøger. Bedst kendt er Sofie Rifbjergs "Børns kår i storbyen". Sammen med forfatteren
Hans Scherfig udgav han i 1947 også bogen "Danmark i lys og skygge". Helmer Lund Hansen giver i filmen "Een blandt mange" rollen som en pressefotograf, der får på tæven af en flok læderjakker. Han nåede at blive gift fire gange og få fem børn. Helmer Lund Hansen blev den 11. august 1934 gift på Frederiksberg Rådhus med kontoristinde Elisabeth Kirsti Klingspor-Marcussen (f. 13-10-1911). Senere gift med Vilma Edith Hansen.