Jytte Hauch-Fausbøll
Født: 10-11-1923 i København
Død: 9-6-1988
Gravsted: Bispebjerg Kirkegård - Kbh (fællesgrav)

Biografi
Jytte Hauch-Fausbøll, instruktør og forfatter, var datter af billedhugger Johannes Herman Andersen og Ingeborg Martha Margrethe Petersen. Hun startede sin karriere med at tegne mode og tegneserier. Siden begyndte hun så småt med at skrive små causerier og senere arbejdede hun som journalist for Aktuelts søndagstillæg og Politikens "Nu". I samme periode anmeldte hun også bøger for Palle Fogtdal. I midten af 1960erne begyndte hun at lave børne-tv i Danmarks Radio og børneteater især sammen med Jytte Abildstrøm. Hun skrev bl.a. "Sonja fra Saxogade", "Rosa fra Fjøng", "Lirumlarum" og andre elskede børneserier. Foruden til TV skrev hun til revy og teater, f.eks. "Svend, Knud og Valdemar" og "Styrmand Karlsens flammer", ligesom hun skrev det meste af Gillelejerevyerne 1976 og 1977. Hun blev den 11. november 1944 gift på Københavns Rådhus med kunstmaleren Poul Vilhelm Preben Hauch-Fausbøll (15-09-1915 - 07-10-1990). Ægteskabet blev opløst den 22. januar 1951. Hun er mor til instruktør, forfatter og tv-producer Katrine Hauch-Fausbøll (27-07-1945).


Har medvirket i følgende 2 film:
Smil mand! (1972) 
Gangsterens lærling (1976)Martins mor

Har lagt stemme til følgende 1 tegnefilm, som er beskrevet i denne database:
Bennys badekar (1971)Bennys mor

Har arbejdet med følgende 1 film:
Kameldamen (1969)Manuskript

Har arbejdet med følgende 1 revyer:
Hjemme hos Louis (1971)Tekst

Har arbejdet med følgende 1 julekalendere:
Vumserne og juleforberedelserne (1975)Manuskript