Hjalmar Madsen
Født: 17-3-1889 i Høje Taastrup
Død: 17-4-1961 (72 år)
Gravsted: Frederiksberg Kirkegård - Kbh

Biografi
Hjalmar Sofus Madsen debuterede 1915 på Casino i København. Gennem årene var han knyttet til forskellige københavnske teatre, hvor han vakte megen opmærksomhed ved udførelsen af en række mere eller mindre krævende karakterroller. Han vil især blive husket for sine 10 år ved Casino i Emanuel Gregers direktørtid 1921-31, hvor han spillede i et omfattende folkekomedie-repertoire, bl.a. som Røde Bibi i "Faldgruben" - samt for den periode hvor han som Einar Lindens højre hånd ydede en stor indsats på Casino's lille teater. Selv om han også optrådte på andre københavnske teatre som fx. Nørrebros Teater, Frederiksberg Teater, Allé-Scenen og Det ny Teater havde han de sidste 30 år først og fremmest engagementer ved forskellige turnéselskaber i provinsen, bl.a. Harald Stabehls, Nicolai Brechlings og Svend Wedels. I 1943 medvirkede han i revyen "Hvem-hvad-hvor" i Rottefælden i Svendborg. På TV-Teatret medvirkede han i Kaj Munks "Kærlighed".


Har medvirket i følgende 5 film:
De røde enge (1945)Hotelkarl
Penge som græs (1948) 
For frihed og ret (1949) 
Unge piger forsvinder i København (1951)Fiskeren
Far til fire og onkel Sofus (1957)Tjener i skovløberhuset

Har medvirket i følgende 1 revyer:
Svendborg Sommerteater - Rottefælden 1943