John Neumann
Født: 15-4-1935
Død: 24-9-1998 (63 år)
Gravsted: Aske strøet over havet

Biografi
John Neumann, pianist, blev udlært indenfor tømrerfaget, men allerede i lærlingeårene fik musikken tag i ham og blev senere hans levevej. Han begyndte at spille harmonika, senere var det dog klaveret, der blev hans foretrukne instrument. Han spillede bl.a. i Teddy Petersens orkester, ligesom han akkompagnerede bl.a. Elga Olga, Birgit Lystager, Ingelise Gaarde, Peter Kitter, Wandy Tworek, Erik Paaske og Jørgen Ryg. I begyndelsen af 1970erne flyttede han og hans kone Birte Berg Neumann til Ebeltoft-egnen, hvor de snart kom med i Mols-Revyen og mange andre lokale musikalske projekter. John Neumann døde 63 år gammel i Elsegårde ved Ebeltoft.


Har arbejdet med følgende 5 revyer:
Molbo-Revyen (1970)Kapelmester
Mols-revyen (1975)Musik
Mols-revyen: Europa kalder (1976)Musikalsk ledelse
Mols-revyen: The good old days (1977)Musik
Mols-revyen (1978)Scenografi