BiografiSvend Bjerre, skuespiller og parodist, blev oprindelig uddannet som boghandler. Efter at have deltaget i en række amatørkonkurrencer blev han først i 1960erne opdaget af
Fritz Ruzicka, som søgte talenter til det daværende Radio Mercur. Her hørte
Sejr Volmer-Sørensen ham, og det medførte at han kom med i Volmer-Sørensens populære TV i Tivoli-udsendelser. Siden fik han opgaver i tv-underholdningsprogrammer hos
Otto Leisner og Sten Bramsen og han optrådte med sit eget show på Kystens Perle, Tivolis koncertsal og i Lorry. Svend Bjerre medvirkede desuden i adskillige revyer og han optrådte på festpladser landet over , hvor han havde stor succes med sine parodier. Han var bl.a. med i Koldings Varieté-revy i 1979 på Sans Souci i Kolding. Indimellem blev der også tid til pladeindspilninger med viser, parodier og børneeventyr. Han afsluttede sin karriere med at holde foredrag om sit liv og de spændende scenekunstnere han mødte undervejs. Svend Bjerre blev i 1962 gift i Phillips Kirken på Amager med damefrisør Karin Madsen.