Kai Julian
Født: 27-9-1893 i København
Død: 22-12-1977
Gravsted: Søndermark Kirkegård - Frederiksberg (fællesgrav)

Billede af Kai Julian
Biografi
Kai Arne Julian (Olsen), kapelmester, fulgte som ung i sin fars fodspor, idet faderen Julian Olsen i mange år spillede med sit orkester på Angleterre. Han blev uddannet som violinist og spillede 1913 i faderens orkester. Han begyndte sin karriere i Århus i 1914 med en "kunstnerkvartet" og kom til København under første verdenskrig og spillede salonmusik med egne ensembler i Palais de Dance, National Scala, Valencia og Lorry. I årene 1915-17 var han kapelmester i udlandet. Fra 1924 blev det i stigende grad jazzpræget og i årene 1931-33 med en række fremtrædende jazzmusikere i orkestret. I 1932 vendte han tilbage til Jylland, hvor han ikke mindst skabte glans om sit orkester på Kilden i Aalborg, hvor han første gang spillede i 1934. Da radioen kom var Kai Julian en af de første der diverterede lytterne med "gammeldaws" dansemusik. På grund af sine afholdte transmissioner erhvervede han sig navnet "Radiokongen". Det var under besættelsestiden at han her vakte furore med sine næsten legendariske Liegstouw-aftener. Siden spillede Kai Julian og hans festlige orkester bl.a. i Ølgod på Dyrehavsbakken. Efter et engagement på Nimb i 1971 trak den så afholdte kapelmester sig tilbage. Kai Julian blev i 1915 gift med tidligere skuespillerinde Ragnhild Julia Kofoed.


Har arbejdet med følgende 2 film:
Med fuld musik (1933)Musikalsk ledelse
Københavnere (1933)Orkester

Har arbejdet med følgende 2 revyer:
Cirkusrevyen (1948)Kapelmester
Cirkusrevyen (1949)Kapelmester