Mogens Lehn
Født: 14-6-1937 i Astrup Gods v/ Jyderup

Biografi
Mogens Lehn blev født på Astrup Gods ved Jyderup, hvor hans far var godsforvalter. Han traf filminstruktøren Astrid Henning-Jensen på Kunsthøjskolen i Holbæk, hvor han var elev og hun foredragsholder. Mens de sad og drak the foreslog hun at han skulle være instruktørassistent på hendes film "Utro". I filmen fik han også en mindre rolle, hvor han fra et vindue på universitetet kikker ud efter Lene, spillet af Lone Hertz, der går med lektoren. Filmen blev optaget på lokationer bl.a. hos Rigmor Mydtskov, i Finn Juhls hjem og i Dyrehaven. Mogens Lehn husker at han i en scene, hvor Ebbe Rode kysser den unge pige nævnte for Astrid Henning-Jensen om han ikke skulle have hatten af, når han skulle kysse så smuk en pige. Han arbejdede også med på Peter Thorsboe's første film kortfilmen "En film", som blev nomineret, dog uden at komme med. Mogens Lehn, der er maler og billedhugger har bl.a. arbejdet for Ringsted Kommune, men trak sig omkring år 2000 tilbage fra det pulserende liv og har nu bosat sig i Gudhjem på Bornholm.


Har arbejdet med følgende 1 film:
Utro (1966)Assistent