Finn Juhl
Født: 30-1-1912 i København
Død: 17-5-1989 (77 år)
Gravsted: Assistens Kirkegård - Nørrebro - Kbh

Biografi
Finn Juhl, arkitekt og møbeldesigner, var søn af tekstilgrosserer Johannes Hansen Juhl (1872-1941) og Emmy Louise Dorothea Goecker (død 1912). Efter studentereksamen fra Sankt Jørgens Gymnasium i 1930 blev han uddannet på Kunstakademiets Arkitektskole 1930-1935. Fra 1945-1955 var Finn Juhl overlærer på Skolen for Boligindretning. Finn Juhl fik mange store bemærkelsesværdige indretningsopgaver i Danmark og i udlandet. Først og fremmest blev han verdensberømt som møbeldesigner. Hans møbler har som forbilleder sat sig blivende spor i dansk møbelkunst og han var i sin tid stærkt medvirkende til at fremme dansk design i udlandet. Han stod for Arkitektens interiør i filmen "Een blandt mange" fra 1961. Finn Juhl blev gift den 15. juli 1937 på Frederiksberg med tandlæge, senere kunstsamler og maler Inge-Marie Skaarup (f. 01-04-1912). Ægteskabet blev opløst i 1962. Fra 1960 levede han sammen med musikforlægger Hanne Wilhelm Hansen (23-01-1927 - 2003), der var datter af musikforlægger Svend Wilhelm Hansen (1890-1960) og Lisbeth Maria Bendix (1900-1981).


Har arbejdet med følgende 1 film:
Een blandt mange (1961)Dekorationer