Noah Lynnerup
Født: 27-10-1987

Biografi
Noah Lynnerup gik på Busses Skole i Vangede, da Nordisk Film og TV2 efterlyste børn til hovedrollerne i julekalenderen "Olsenbandens første kup". Sammen med 10.000 andre børn meldte han sig som interesseret og søgte i første omgang rollen som Benny. Han måtte dog ud i endnu en prøverunde før han i stedet scorede rollen som Kjeld. I miniatureudgaven af Kjeld så man ham iført knickers, ternede strømper, snøresko, fløjlsjakke og sixpence-kasket. Noah Lynnerup medvirkede året efter i det stort anlagte show ved indvielsen af Øresundsbroen, hvor han sammen med den svenske skuespiller Börje Ahlstedt havde opgaven med at binde åbningsshowet sammen. Han har desuden i 2001 medvirket på satireholdet i "Finn'sk Fjernsyn" på TV2. Som voksen er Noah Lynnerup blevet i filmbranchen, hvor han arbejder som belysningsassistent og belysningsmester.


Har arbejdet med følgende 23 film:
Vølvens forbandelse (2009)Belyser assistent
Julefrokosten (2009)Lys assistent, Belyser assistent
Storm (2009)Belyser assistent
Superbror (2009)Belyser assistent
Far til fire på japansk (2010)2nd-unit belyser
Bob bob Bølle Bob - Alletiders helt (2010)Belyser assistent
Dirch (2011)Belyser assistent
Dreng (2011)Belysningsmester
Far til fire - tilbage til naturen (2011)Belyser
Magi i luften (2011)Lys assistent
Beast (2011)Belysningsmester
Noget i luften (2011)Belyser
Den sidste rejse (2011)Belyser
Fuglejagten (2012)Belyser
Det grå guld (2013)Belyser
Detektiverne (2014)Belyser
Når dyrene drømmer (2014)Belyser
Dannys Dommedag (2014)Belysningsmester
Rosita (2015)Belysningsmester
Under sandet (2015)Belysningsmester
Emma og Julemanden - Jagten på Elverdronningens hjerte (2015)Belysningsmester
Anti (2016)Belysningsmester
Den bedste mand (2017)Belysningsmester

Har arbejdet med følgende 3 julekalendere:
Mikkel og guldkortet (2008)Lys assistent
Ludvig og julemanden (2011,2016)Belyser
Tvillingerne og julemanden (2013,2018)Belysningsmester