Beskrivelse
Umiddelbart efter befrielsen i maj 1945 ligger Danmark stadig tungt mærket af fem års besættelse. I grænselandet ankommer en britisk militærkolonne med en gruppe unge, udmattede tyske krigsfanger, der tror, at krigen endelig er slut for dem. I stedet overdrages de til de danske myndigheder, der har en helt anden plan: de skal rydde de enorme minefelter, som den tyske hær har nedgravet langs Vestkysten.

Drengene — flere af dem knap gamle nok til at være blevet sendt i krig — får kun få dages træning, før de marcheres ud til kysten. Her venter kilometer efter kilometer af sand dækket af over to millioner skjulte sprængladninger. Under ubarmhjertige forhold tvinges de til at kravle, grave og rense miner med rå hænder, uden udstyr og uden sikkerhed, mens frygten for at blive sprængt i luften følger hvert eneste skridt.

Over dem står den danske sergent Carl Leopold Rasmussen, en mand som bærer sin vrede over besættelsen uden filter. Han presser drengene hårdt og viser ingen nåde — for ham er de fjender, ikke børn. Lokale beboere deler hans had og foragter fangerne, som må klare sig uden sympati, mens de slider sig igennem arbejdet.

Som ugerne går, falder flere og flere af drengene i deres livsfarlige rutine. Men langsomt begynder noget i Carl at rykke sig. Når han tvinges til at se deres frygt, deres ungdom og deres menneskelighed på tæt hold, vokser tvivlen på, om hævn kan retfærdiggøre prisen. En tragisk begivenhed bliver vendepunktet, men da hans syn på drengene ændrer sig, er tabene allerede voldsomme.

En gribende fortælling om efterkrigstidens straffeaktioner, moralske gråzoner og det øjeblik, hvor fjenden pludselig får et ansigt. En film om had, forsoning og de menneskelige konsekvenser af krig — også længe efter freden er erklæret.