Jan Juhler
Født: 26-2-1947 i Hellerup
Død: 23-8-2020 Mindebog
Gravsted: Manglende oplysning

Biografi
Jan Erik Hørskov Juhler, tonemester, producent, instruktør og opfinder, var en af dansk films mest erfarne tonemestre. Han begyndte sin karriere i Københavns Drengekor i 1955. Jan Juhler blev færdiguddannet fra Den Danske Filmskole's lydlinie i 1969 og blev hurtigt et efterspurgt navn i branchen. I årene 1969 til 1972 var han fast lydlærer på Filmskolen. Siden lavede han lyd på over 45 spillefilm og et stort antal kort- og dokumentarfilm, ligesom han fra starten af sin karriere også var lydmand på et hav af reklamefilm. Som tonemester kom han til at arbejde sammen med nogle af vore kendteste instruktører, eksempelvis Bille August, Jørgen Leth, Søren Kragh-Jacobsen, Henning Carlsen og Nils Malmros. Hans cv tæller bl.a. filmene "Strømer", "Honningmåne" og "Sorg og glæde". Og blandt dokumentarfilmene Jørgen Leths klassiker "66 scener fra Amerika" og Anders Østergaards kæmpehit "Gasolin'". I 1986 imponerede Jan Juhler branchen ved at introducere den første filmbus - et rullende luksus-produktionskontor. Filmbussen blev siden udlejet til de fleste danske spillefilmsproduktioner og var blandt andet på optagelse i det tidligere Sovjetunionen i forbindelse med Morten Arnfreds film "Den russiske sangerinde". Jan Juhler fungerede også som producer. Han stod bag Anne Wivel's filosofiske dokumentar "Søren Kierkegaard" (1995), hvor han også var tonemester og kørte sin filmbus. Som lydekspert var Jan Juhler meget aktiv vedrørende lyd og akustik i DR's nye koncerthus, hvor han efterlyste efterklang i rummet og også påpegede problemer med akustikken. Jan Juhler var idemanden bag DPAs Windpack - en særlig mikrofonvindhætte og han opfandt en hvidløgsskærer og MikeMount - en helt speciel plastholder til klipsmikrofoner, som forbedrer lydkvaliteten væsentligt. Sidstnævnte opfindelse fik han patenteret. Dokumentarfilmen "En anden verden – et portræt af Erik Aschengreen" (31-08-1935 - 09-09-2023), der havde premiere i februar 2020 blev den sidste film han nåede at lave. Jan Juhler fik i 1984 en Robert-pris for filmen "Isfugle".


Har arbejdet med følgende 48 film:
Den gale dansker (1969)Tonemester
I morgen, min elskede (1971)Assistent
Mig og Mafiaen (1973)Tonemester
Flugten - 1973 (1973)Tonemester
Nitten røde roser (1974)Tonemester
Per (1975)Tonemester
Kun sandheden (1975)Tonemester
Gangsterens lærling (1976)Tonemester
Strømer (1976)Tonemester
Blind makker (1976)Tonemester
Normannerne (1976)Tonemester
Skytten (1977)Tonemester
Pas på ryggen, professor (1977)Tonemester
Terror (1977)Tonemester
Mig og Charly (1978)Tone mix
Honning måne (1978)Tonemester
Hør, var der ikke en som lo ? (1978)Tonemester
Vil du se min smukke navle ? (1978)Tonemester
Undskyld vi er her (1980)Tonemester
Verden er fuld af børn (1980)Tonemester
Gummi Tarzan (1981)Tonemester
Har du set Alice ? (1981)Instruktion assistent
Otto er et næsehorn (1983)Tonemester
Isfugle (1983)Tonemester
Udenrigskorrespondenten (1983)Tonemester, Stereo image device
Drengen der forsvandt (1984)Tonemester
Elise (1985)Tone mix, Tonemester
Barndommens gade (1986)Tone assistance
Opbrud (1988) (1988)Tonemester
Dagens Donna (1990)Tonemester, Lydefterarbejde
Farlig leg (1990)Tonemester
De nøgne træer (1991)Eftersynkronisering
Giselle (1991)Tonemester
Den russiske sangerinde (1993)Sound design
Ondt blod (1996)Tonemester
De største helte (1996)Tonemester
Barbara (1997)Musikindspilning, Tonemester
Det store flip (1997)Suppl. tonemester
Bye bye bluebird (1999)Tone mix
Max (2000)Tonemester
At kende sandheden (2002)Tonemester
De fem benspænd (2003)Lydtekniker
Opbrud (2005) (2005)Tonemester
Spillets regler (2008)Tonemester
Kærestesorger (2009)Tonemester
Applaus (2009)Tone assistent
Dirch (2011)Tone assistent
Sorg og glæde (2013)Lyddesign

Har arbejdet med følgende 3 TV serier:
Een gang strømerFilmbus
Vores årTonemester
Hemmelig sommerLydoptagelser

Priser:
Robert for Årets sounddesigner  i filmen Isfugle (1984)