BiografiAnne Regitze Wivel, maler, forfatter og filminstruktør, der er datter af forfatter, forlagsdirektør Ole Wivel (29-09-1921 - 30-05-2004) og Ann Grethe Wivel (født Hintz Helsteen), blev i 1977 uddannet maler og cand.phil. på Det Kongelige Danske Kunstakademi. I årene 1977 til 1980 tog hun uddannelsen som filminstruktør på Den Danske Filmskole og har siden været en af Danmarks mest anerkendte filminstruktører. Bag sig har hun en række dokumentarfilm, som har vundet priser i ind-og udland bl.a. Prix Italia, Special Price by Frederick Wiseman, Nordiska Filmpriset, nomineringer til Bodil – og Felixprisen – og Sølvbjørnen i Berlin. Hun har vundet fire Robert priser senest i 2007 for bedste lange dokumentarfilm. I 2003 fik hun tildelt Roos-prisen af det danske Filminstitut. Ved siden af arbejdet som instruktør er hun producer og konsulent på Barok Film og er stedets kunstneriske leder. Desuden underviser hun på Den danske Filmskole. Sammen med forlægger Per Kofod (f. 20-08-1940), som hun var gift med i årene 1967-1971, er hun forældre til filmarbejder
Ulrik Wivel (18-10-1967). I årene 1977 til 1986 var hun samlevende med leder og prorektor Arne Bro (f. 04-03-1953). Anne Regitze Wivel var fra 2007 gift med arbejdsminister, senere miljø- og energiminister Svend Auken (24-05-1943 - 04-08-2009)