Kidnapped
Komedie. 10/1-1935
92 min. Sort/hvid. DVDVHS

Beskrivelse
Der skrives meget om gangster uvæsen og kidnappernes hærgen. Der oprulles i aviserne Verden over grusomme episoder fra en Amerikansk storby. Hvor en bande kidnappere er ude efter den lille rige pige Connie, men hendes nurse redder barnet og slipper væk. I havekolonien ’Frydenlund’ bor den brave Kranfører Peter Basse (Ib Schønberg) og hans gode ven Drager Larsen (Arthur Jensen). De følger levende med om hvad der sker ovre på den anden side af Dammen, og de læser om episoden med den lille Connie, der er sporløst forsvundet. Der er udlovet en dusør på 10.000 kr. som kan fører til opklaring af sagen. Men USA ligger jo ret langt væk så sansyneligheden for at Peter Basse og hans ven Larsen kan tjene de mange rare penge er desværre udelukket. I Havekolonier er der en Iskagebod, den virker meget dragende på Peter Basse, han er nemlig meget forelsket i Grethe (Aase Madsen) den unge pige der bestyrer den, men da Peter er meget genert kan ikke få erklæret hende sin kærlighed. I stedet skriver han glødende digte. Grethe læser Basses digte uden at ane at det er hende han skriver til, og om. Til Peters store ærgrelse gør Automobilagent Hansen (Per Gundmann) kur til Grethe, og en konfrontation mellem de to rivaler er uundgåelig. En dag sker der noget mærkeligt. Peter modtager et brev fra sin søster Hansine (Olga Svendsen) som bor i USA. Hun meddeler kort, at hun ankommer med den første Amerikabåd, og beder ham møde hende der. Det gælder liv og død. Dagen oprinder Peter og Larsen tropper op for at modtage Hansine. Hun virker meget hemmeligsfuld, hun fortæller dem, at hun har en kuffert der skal smugles i land. Den klarer Peter og Larsen på en meget snedig måde. Vel hjemme i ’Frydenlund’ bliver deres overraskelse stor da det viser sig, at kufferten indeholder en lille pige. Det er Connie. Hansine fortæller at hun er Nurse for Connie, de er blevet forfulgt af en bande Kidnappere. Deres eneste redning var at flygte til Danmark. Herfra ville Hansine prøve at få forbindelse med Connies far som opholdt sig et sted i Frankrig. Hansine vil rejse til Frankrig for at finde barnets far, men forinden fortæller hun Peter og Larsen om grufulde bortførelser som er sket i USA. Hun indprenter dem ikke at stole på nogen ikke engang Politiet, som hun siger i Staterne har forbryderne sammensvorne indenfor Politiet. Hun giver dem en Revolver for med den at kunne forsvarer sig. Peter og Larsen forsikre Hansine, at ingen Kidnappere skal komme i nærheden af Connie. Hun kan med god samvittighed rejse til Frankrig og lede efter faderen. Både Peter og Larsen vogter med største omhu over den lille pige, de sørger for at holde hende skjult for Omverdenen. Men Automobilagent Hansen får mistanke om at de skjuler pigen, og da han har et horn i siden på Basse, og gerne vil tjene den store dusør, melder han dem til Politiet. Ude på flyvepladsen lander der en flot privatmaskine, maskinens fører opsøger Peter Basse, og præsenterer sig som Connies fader, og forlanger barnet udleveret. Men Basse og Larsen husker Hansines advarsel, de anser ham som en lumsk kidnapper, og overmander og binder ham. Da Politiet ankommer til ’Frydenlund’ bliver de stillet overfor et helt andet problem. Basses hus er sporløst forsvundet, men hvor hen? Grethe opdager at Hansen står bag angivelsen af Basse og Larsen, så hendes følelser for Agenten falder til under nulpunktet. Hun høre en svag stønnen, og finder en bagbunden mand, med et skilt påhæftet om at han er en farlig forbryder. Grethe hjælper ham alligevel, og han fortæller hende at han er Benjamin Smith (Eigil Reimers) Connies far. Udad vejen bevæger der sig et mærkeligt køretøj. Det er Basses hus der er forsynet med hjul og motor, humøret er højt for de lige har frelst Connie fra en frygtelig fare. Men uheldet er ude efter dem det rullende hus bliver ødelagt, så Basse, Larsen og lille Connie må vandre gennem nattens mulm og mørke i torden og regn. De søger tilflugt i et øde slot, her oplever de mange sælsomme ting. Politiet er kommet på sporet af dem, Basse og Larsen antager de civilklædte betjente for gangstere, og der udspiller sig en drabelig kamp, og de slipper væk. Barnets far er dybt fortvivlet men Grethe siger at Connie er i sikker varetægt hos Basse og Larsen. Men Basse og Larsen bliver fanget og putte i kachotten. Connie er forsvundet. Basse og Larsen vil ikke fortælle hvor barnet er. Først da Hansine igen dukker op, falder alle brikkerne på plads, og ’Bortførelsen’ får en lykkelig slutning.
 


Medvirkende:
Ib SchønbergPeter Basse - kranfører
Arthur JensenLarsen - drager
Olga SvendsenHansine
Aase MadsenGrethe
Eigil ReimersBenjamin Smith
Per GundmannHansen - automobilagent
Holger-MadsenKriminalassistent
Alex SuhrStyrmand
Connie MeilingConnie
Henry NielsenFængselsbetjent
Asbjørn AndersenJensen, betjent
Holger StrømOverordnet betjent
Carola MerrildPiccoline på natklub
Christian SchrøderMand der beder om nattero
Bell PoulsenBarn i havekolonien
Torkil LauritzenLufthavns-funktionær
Aage FossSkosværtekongen
John MeilingDreng, der spiller trompet

Kredits:
InstruktionAlice O'Fredericks
InstruktionLau Lauritzen jun.
ManuskriptAlice O'Fredericks
ManuskriptLau Lauritzen jun.
MusikVictor Cornelius
KopiJohan Ankerstjerne A/S
TonemesterPoul Bang
SangteksterCarl Viggo Meincke
KlipEdith Schlüssel
FotografCarl Henrik Helm
FotografEskild 'Fut' Jensen
ProduktionsselskabA/S Palladium
Tone assistentSven Aage Dabelsteen
InstrumentationPeter Deutsch
UdlejningA/S Palladium
DirigentErik Tuxen

Iøvrigt:
I forbindelse med filmpremieren på "Kidnapped" havde nogle unge mennesker truet med at lave pibe-koncert under premieren. Det forlød at den skulle rettes mod Victor Cornelius fra unge hot-interesserede københavnere, som beskyldte den populære komponist for at have forfulgt en ung jazzpianistinde under hendes arbejde på Palladium. I anledning af disse trusler havde Palladiums direktion henvendt sig til politiet og gjort opmærksom på de ventede demonstrationer, og politiet havde sendt en række civilklædte opdagere i biografen - fordelt rundt omkring på de billige balkonpladser. Imidlertid blev der end ikke antydning af demonstrationer. Alt var jubel og begejstring for den morsomme film og opdagerne fik derfor et nemt job. Det blev kun til en glad biografaften.