Erik Thorsnæs
Født: 14-3-1928
Død: 1-1-2004 (75 år)
Gravsted: Sct. Pauls Kirkegård, Hadsten (nedlagt)

Biografi
Erik Thorsnæs interesserede sig fra sin pureste ungdom for teater og film og ville være filmmand, instruktør og forfatter. En overgang læste han hos Agnes Rehni. Mens han var marinesoldat skrev han to skuespil "Præsten prædiker og Sognet betaler" og "Hvorfor Sjælen - Mester". I Gladsaxe blev han af samme grund kaldt for "marinedramatikeren". Uden at vide at hans far var kortfilmproducent i Sverige lod han sig uddanne som filmfotograf og kom senere til at arbejde for sin fars selskab. Som leder af det nystartede filmselskab - Septor Film ville han hjælpe unge talenter og give dem en chance for at være med i rigtige spillefilm. Selskabets første produktion "Over gaden - neden vandet" handlede om en ung piges forvandling fra teenager til voksen. Erik Thorsnæs ville med filmen vække opsigt og ikke lefle for den billige smag, ligesom han håbede med initiativet at skabe "en ny bølge" sammenlignet med fransk film. Tre år før debutfilmen startede han iøvrigt en børnebiograf på Christianshavns Torv.


Har arbejdet med følgende 1 film:
Over gaden - neden vandet (1960)Manuskript, Instruktion, Sangtekster