Ove Erichsen Hillebrand
Født: 15-6-1911 i Randers
Død: 17-2-1988 (76 år)
Gravsted: Mariebjerg Kirkegård - Gentofte

Biografi
Ove Erichsen Hillebrand, tegner, var søn af skuespiller Kristian Karl Gotfred Hillebrand og hustru Margarethe født Erichsen. Han blev efter fotografuddannelse ansat som pressefotograf ved Dansk Pressefoto fra 1938 til 1941 og var siden publicityfotograf og filmfotograf hos Nordisk Films Kompagni 1941-46, hos Illustrationsfilm 1946-48 og Arnø Studio 1953-60. I den mellemliggende periode var han free lance 1948-52 hovedsageligt med reportage (bl.a. Olympiadefilm). Fra 1961 havde han opgaver med reklamefilm og kommercielt fotografi. Ove Erichsen Hillebrand blev den 3. september 1937 gift på Københavns Rådhus med Hope Burman Becker født 17-05-1917 i Tyrkiet.


Har arbejdet med følgende 3 film:
Naar man kun er ung (1943)Fotograf
Det gælder din frihed (1946)Fotograf
Vores lille by (1954)Fotograf