Biografi
Gunnar Obel kaldte sig selv for filmkøbmand, men satsede ligeligt på kunst og kommers. Efter syv års skolegang startede han sin filmuddannelse som piccolo i det vestjyske og blev som 26-årig Danmarks yngste biografdirektør i Nørre Snede og tre år efter også leder af Kino i Nykøbing Mors. Men den driftige mand ville også gerne selv importere film, og det blev bl. a. til en givtig indførsel af spaghetti-westerns og skolepige-sexfilm, som kom til at finansiere importen af mere lødige sager som "Badeanstalten" og "Stuegang". Fra 1971 begyndte han også at producere film - igen med en blanding af idealisme og forretningssans. Han købte rettighederne til Leif Panduros romaner, og det kom der nogle populære film ud af f. eks. Edward Flemings "Rend mig i traditionerne" og "De uanstændige". Han gav også sin opbakning til Jon Bang Carlsen's debutfilm "Næste stop – paradis" fra 1981 med Karen Lykkehus og Preben Lerdorff Rye som et aldrende elskerpar. Og han var manden, der finansierede Lars von Trier, da denne kastede sig ud i sin billigfilm "Epidemic". Gunnar Obel var også medproducent af Triers "Europa". Satsningen på Jon Bang Carlsens debutspillefilm var med til at udløse Gunnar Obels første konkurs, og Bang Carlsen blev ham også en dyr mand, da instruktørens amerikanske eventyr "Time Out" floppede i 1988. Ind imellem havde Gunnar Obel dog haft et publikumshit med Rifbjerg-filmen "Den kroniske uskyld". Efter en periode i England var Gunnar Obel i 1990’erne på jysk retræte i Løkken. Men Gunnar Obel var endnu ikke helt ude af sagaen. F. eks. erhvervede han rettighederne til følgende bøger: Lise Nørgaards "Volmer", Johannes V. Jensens "Norne-Gæst" og Erik Kjær Larsens "Englemageren". Ingen af dem blev til film, men de tre titler illustrerer ganske godt hans vidtfavnende og uforudsigelige smag.