Erling Bloch
Født: 12-6-1904 i København
Død: 22-10-1992 (88 år)
Gravsted: Holmens Kirkegård - Østerbro

Biografi
Erling Bloch, professor, violinist og kgl. kapelmusikus, var søn af dekorations- og kunstmaler Valdemar Andreas Viborg Bloch og hustru Birtha Jensine Jensen. Han blev 1918-22 uddannet på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium hos bl.a. Anton Svendsen og A. Gade. Endvidere studerede han i Paris hos René Benedetti. Allerede som 19-årig blev han medlem af Det Kgl. Kapel. Han debuterede i 1922 og var fra 1923 og indtil 1954 kgl. kapelmusikus. Mest kendt blev han som en udsøgt kammermusiker. I 1933 grundlagde han Erling Bloch-strygekvartet, der var blandt de førende danske ensembler indtil den blev opløst omkring 1967. Han var primarius i fløjtekvartetten Den Danske Kvartet fra 1935-55 og var en årrække solist og koncertmester i Collegium Musicum. Erling Bloch blev lærer ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i 1946 og var professor fra 1949 til 1974, hvor han uddannede nogle af vore bedste violinister. Han blev den 8. juni 1928 gift i Holmens Kirke med skuespillerinden Clara Behrens (20-10-1905 - 24-04-1999). Parret var forældre til kunstmaler Henrik Bloch (f. 03-05-1931).


Har medvirket i følgende 1 film:
Forellen (1942)ensemblet

Har arbejdet med følgende 5 film:
Vredens dag (1943)Musiker
Otte akkorder (1944)Musik (solist)
Mit liv er musik (1944)Orkester
Den usynlige hær (1945)Musik (solist)
Brevet fra afdøde (1946)Musik (solist)