Steen Springborg
Født: 19-4-1954 i Århus
Død: 23-4-2021 (67 år) Mindebog
Gravsted: Garnisons Kirkegård - Kbh

Billede af Steen Springborg Billede af Steen Springborg
Biografi
Steen Springborg, skuespiller, der var søn af statsautoriseret ejendomsmægler Åge Springborg og hustru ejendomsmægler Greta Wexø, blev som den yngste nogensinde optaget på Aarhus Teaters elevskole allerede som 17-årig. Han debuterede i titelrollen i "Victor" og blev efter færdiguddannelse i 1974 ansat ved Det Kongelige Teater, hvor han fik et stort gennembrud i "Hesteguden" og i forestillingen blandt andet spillede scener uden en trævl på kroppen. Han forlod Det Kongelige Teater i 1979 og spillede i tiden derefter bl.a. på Caféteatret og Folketeatret. Steen Springborg havde en række roller i store danske film og tv-serier. Han debuterede på film i "Per", som havde Ole Ernst i titelrollen og samme år medvirkede han i filmen "Kun sandheden", der kastede en Bodil-nominering af sig. Desuden havde han filmroller i "Elvis Hansen - en samfundshjælper", "Drengene fra Sankt Petri" og han medvirkede i tv-serier som "En by i provinsen", "Pas på mor", "Rejseholdet", "Edderkoppen" og "Nikolaj og Julie". Steen Springborg spillede morskabsteater og var både skuespiller, instruktør og teaterdirektør. I årene 1985-88 var han direktør for underholdningsteatret Lorry og efter 1989 blev han knyttet til Amager-Scenen og Gladsaxe Teater. Sammen med Ole Ernst lavede han desuden flere cabaret'er. Steen Springborg var først gift med oversergent Marianne Buch Quistorff (07-06-1953), men ægteskabet holdt ikke længe. Senere blev han den 16. november 1979 gift med direktør for Unique Models Alexandra Foss (16-07-1956 - 28-03-2022), som han var gift med frem til 2013. I 2017 kom han til skade i en alvorlig busulykke og besluttede efter ulykken at stoppe sin karriere som skuespiller.


Har medvirket i følgende 7 film:
Per (1975)Festdeltager
Kun sandheden (1975)Alf Rasmussen
Elvis Hansen - en samfundshjælper (1988)Elvis Hansen
Drengene fra Sankt Petri (1991)Ib Junkersen - lærer
Kærlighed ved første desperate blik (1994)Carl, Sonnchens eksmand
Afgrunden (2004)Kødgrossereren
Familien Gregersen (2004)Mogens Gregersen

Har medvirket i følgende 11 TV-serier:
En by i Provinsen (1977-1980) 11 12 13 14 15 16 17 H. E. Blücker-Olsen, kriminalass.
Bill og Daphne (1987) 3 Henning
Station 13 (1988-1989) 3 Har fået stjålet sin cykel
Alle elsker Debbie (1988)Café-ejer
Strisser på Samsø (1997-1998) 4 Bent Bøgh
Pas på mor (1998) 1 2 3 6 7 8 10 11 12 Henrik Jacobsen - Tandlæge - hendes ældste søn
Edderkoppen (2000)Taulov
Rejseholdet (2000-2004) 12 Buchardt
Nikolaj og Julie (2002-2003) 20 21 22 Kava direktør
Tomgang (2013-2015)Tonny
Dicte 2 (2014) 1 Carl Ferdinand Poulsen

Har medvirket i følgende 10 revyer:
Bornholmerrevyen 1975
Hjørring-Revyen 1982 1983
Holstebro-revyen 1985
Hotel Trouville Hornbæk 1985 1987 1988 1989 1990
Kolding Fjord 1990

Har medvirket i følgende 2 julekalendere:
Nissebanden (1984,1992,2001,2015,2020)Tv-reporter
Alletiders jul (1994,2004,2016,2020,2023)Christian I

Har lagt stemme til følgende 6 tegnefilm, som er beskrevet i denne database:
Rejsen til Amerika (1986)Tiger
Den lille havfrue (1989)Kokken
Den lille havfrue II - Havets hemmelighed (2000)Køkkenchef Louis
Shrek (2001)Robin Hood
Skatteplaneten (2002)Mr. Arrow
Big Hero 6 (2014)Robert Callaghan

Har arbejdet med følgende 4 revyer:
Mellem 80 og skindød (1987)Instruktion
Holstebro-revyen (1994)Instruktion
ØM i trøjen (1996)Instruktion
Cirkusrevyen (1997)Instruktion