Beskrivelse
Dicte har for alvor slået rødder i Aarhus, og jobbet som krimireporter på den lokale avis, Dagbladet, bringer hende tæt på forbrydelser. Hun bliver udfordret i sit job og fanget i moralske dilemmaer - Hvad nu hvis man hænger en forkert gerningsmand ud? Og hvor langt vil man gradbøje sandheden for at opnå bedre oplagstal på sin avis? I privatlivet kommer vi tættere på Dicte, som både slås med fortiden i Jehovas Vidner, sine forældre og sin manglende tro på autoriteter. Dicte kommer også på kollisionskurs med sin kæreste og fotografkollega Bo, og vi møder også datteren Rose og det nye kærestepar, Dictes bedste veninde Anne og eksmanden Torsten. Politiets hovedefterforsker John Wagner er stadig en vigtig spiller i Dictes dækning af kriminalsagerne og i serien kommer man tættere på ham som privatperson. Dicte og Wagner kastes ind i både prostitutionsbranchen, SM-miljøet og fodboldverdenen i Aarhus, og sagerne handler om drab, hooligans, matchfixing, børnemishandling og salg af bloddiamanter.