BiografiSidse Babett Knudsen, skuespiller, er datter af fotograf Ebbe Knudsen (26-10-1944 - 07-01-2012) og hustru lærerinde Susanne Knudsen, født Andersen. Hun er uddannet på Theatre De L'Ombre i Paris fra 1987 til 1990. Hun blev i begyndelsen af 1990erne en del af teatergruppen FÅR 302 og har siden bl.a. haft roller i "Manden og kvinden" på Mungo Park Teater i 1996, "Dage på toppen" på Teater Får 302 i 1997, "Alice i underverdenen" på
Betty Nansen Teatret i 1998 og "Galileis Liv" ligeledes på
Betty Nansen Teatret i 1999. I samspil med
Jørgen Reenberg spillede hun i 2001 Agnés i "Fruentimmerskolen" på Det Kongelige Teater og samme år spillede hun Winnie i "Glade dage" på Edison. Siden 2004 har hun medvirket i
Søren Østergaards Cirkusvariete i Glassalen i Tivoli. Hun fik sit gennembrud på film i "Let's Get Lost" i 1997, men slog sit navn fast med mega-succes'en "Den eneste ene" i 1999 og "Efter brylluppet" i 2006. Sidste Babett Knudsen fik både en Bodil og en Robert for sin hovedrollen i "Let's Get Lost" og det samme gentog sig med hovedrollen i "Den eneste ene" et par år senere.