BiografiFrantz Jørgen Christian Jørgensen, kaldet Jørgen Lindendahl var skuespiller og senere overregissør ved Det kongelige Teater. Han læste hos
Karl Mantzius og var elev på Odense Teater hos direktør Jens Walther i 1907. Samme år debuterede Jørgen Lindendahl på Odense Teater som Palle Hjorddreng i "Livet på Hegnsgaard". I årene 1908-10 var han ved
Hjalmar Schønfelds selskab og fra 1910 til 1914 overregissør og skuespiller ved Axel Jacobsens selskab. Han spillede her Herløv i "Eventyr på Fodrejsen", Dr. Rank i "Et Dukkehjem", Flemming i "Elverhøj" og Hammer i "Nej". Fra 1914-27 var han tilknyttet Odense Teater som skuespiller og overregissør og derefter 1927-30 skuespiller og overregissør ved Folketeatret. I 1930 kom Jørgen Lindendahl til Det Kongelige Teater, hvor han blev en enestående god regissør. Han var Ridder af Dannebrog og Vaseordenen. Jørgen Lindendahl var gift med skuespillerinden Bertha M.J. Lindgreen.