Erik Nielsen
Født: 26-10-1912 i København
Død: 21-12-1971 (59 år)
Gravsted: Vestre Kirkegård - Kbh

Biografi
Niels Erik Nielsen, direktør, var søn af direktør Niels Hansen Nielsen og hustru Marie Christine Pedersen. Faderen var omkring århundredeskiftet dansk showbusiness-manden, der blandt andet ejede Odense Folketeater og en overgang drev biograf såvel i Cirkusbygningen i København som Palladium. Erik Nielsen var i over 14 år produktionsleder på filmselskabet Palladium, som han forlod efter uoverensstemmelse med produktionschef Gottfred Kolrengen. Ved produktion af Carl Th. Dreyers "Ordet" rykkede han dog atter midlertidigt ind som produktionsleder på Palladium. Erik Nielsen fik sit andet hjem i Hammel, hvor han opholdt sig det meste af året - og hvor han sammen med broderen Tage Nielsen havde lejet et større jagtterræn af grevskabet Frijsenborg, ligesom de havde en dejlig jagtbolig ved "Dyrehuset" på Fuglsangalléen. Erik Nielsen havde her mange kunstnere fra film- og teaterverdenen på jævnlige og ofte langvarige besøg. Det gjaldt bl.a. verdenstenoren Lauritz Melchior og skuespillerinden Ellen Gottschalch. Han var bror til de kendte Palladium -folk Tage Nielsen og Svend Nielsen. Erik Nielsen blev den 15. juni 1941 gift i Vedbæk Kirke med Anne Marie Dinesen Nielsen (f. 03-12-1921)


Har arbejdet med følgende 5 film:
7-9-13 (1934)Tonemester
Ud i den kolde sne (1934)Tonemester
København, Kalundborg og ? (1934)Tonemester
Provinsen kalder (1935)Tonemester
Ordet (1955)Produktionsleder